Viser alle 6 resultater

cognacglas,retroglas,brune glas,brunt glas,service,avec,cognac,glas,loppeshop

4 brune retro cognacglas

DKK 50,00

Stemningen stiger med en lille avec til kaffen efter en god middag med de allerbedste venner. Her får du de mest charmerende glas at servere den i – måske i herreværelset med en god cigar? Ups, det var vist ikke helt politisk korrekt!

De 4 glas er lidt forskellige, da der er enkelte luftbobler i glasset, og forskel i glastykkelsen giver en variation i farven. Altså typisk 70’er stil, men jeg tør faktisk ikke sige, om de kan ske at være ældre endnu.

Glassene er 7 cm høje og ca. 5,5 cm i diameter og i flot stand.

Synes du, at 4 glas er for lidt, så har jeg faktisk en større samling, men de varierer lidt i størrelsen, så jeg har valgt at sætte dem til salg i mindre lots. Kontakt mig, hvis du kan bruge flere.

Fragt 43 kr.

vægstage,retro vægstage,retro,1970'erne,70'erne,smedejern,lysestage,smedejernsstage,boligindretning,jern,glasstage,loppefund,loppeshop

Retro smedejernsstage med blåt glas

DKK 135,00

Tilbage i 1970’erne var brugskunst i smedejern et must i ethvert moderne hjem. Oftest var der tale om stager til loft, væg eller bord, og produktet skulle helst involvere glas til enten fyrfadslys eller kuglelys.

Senere blev langt de fleste smidt ud, fordi de nu var absolut rædselsfulde. De som er bevaret, er i dag en eftertragtet retrovare.

Min flotte vægstage er der gjort noget ekstra ud af. For det første er den fremstillet i hele 7 x 7 mm firkant-jern. Så er der både lavet snoninger og krummelurer, og endelig har stagen sandsynligvis fået en lakering, der gør, at den i dag så mange år senere stadig står uden særlig meget rust.

Det hele toppes af de fine, tulipanformede fyrfadsholdere i kraftigt, koboltblåt glas. De er dog ikke gennemfarvede, og den blå farve er slidt af hist og pist, som du kan se på nærbilledet. Ellers er stagen i rigtig fin stand.

Smedejernsstagen er 34 cm høj og ca. 20 cm bred.

Fragt 49 kr.

 

 

pendel,loftslampe,loftlampe,retro pendel,retro loftlampe,retro lampe,vintage lampe,kobberlampe,glaslampe,pendel i kobber og glas,gammel loftslampe,belysning,vintage,retro,loppeshop

Den fedeste retro loftlampe i glas og kobber

DKK 175,00

Helt fantastisk retro pendel af tunge rektangler i rosa glas med firkantede reliefdekorationer, som holdes på plads af tynde, afrundede kobberrammer og med inderskærm i klart glas med struktur. Lampen kommer med 80 cm kæde i anløben messing samt loftsroset i kobber. Mere rendyrket retro bliver det vist ikke.

Lampen står med nogen patina på kobberrammer og loftsroset samt som nævnt på kæden. Alle glasdele ser til gengæld ud til at være i perfekt stand – jeg har i hvert fald ikke fundet nogen fejl.

Lampen måler 25 cm i diameter og er 16 cm høj + fatningsdel 5,5 cm.

Fragt 52 kr.

 

 

elefant sparebøsse,sparebøsse,elefant,porcelænselefant,sparegris,lyseblå elefant,Sven Lindhardt sparebøsse,Sven Lindhardt,50'erne,60'erne,retro,retro sparebøsse,vintage sparebøsse,midcentury,loppeshop

Elefant sparebøsse af Sven Lindhardt

DKK 175,00

Tilbage i 50’erne og 60’erne var opsparing en yndet børnesport. Hvis man var privilegeret, fik man måske en skilling for at hjælpe til derhjemme, men de fleste penge kom nok fra onkel Arne, der gav ungerne en mønt, når han kom på besøg. Det var en skøn fornemmelse at dumpe mønten ned i sparebøssen. Når den så var fuld, eller bare lidt tung, kom man med far og mor i banken og fik den tømt. Pengene blev skrevet ind i bankbogen, og højdepunktet var, når der blev talt sammen, og den nye saldo blev udregnet!

Enhver bank med respekt for sig selv udleverede en sparebøsse til børn, der fik oprettet en bankbog. På den tid var sparebøsserne typisk et stykke dansk designkunst i form af Sven Lindhardts elefant, som fandtes i flere farver. Dette eksemplar er fra Andelsbanken.

Min elefant er lyseblå og står uden skår eller afslag. Der er uregelmæssigheder i glasuren, som der næsten altid var, især omkring mønthullet (se foto). Nøglen mangler, som den også altid gjorde før, fordi far og mor opbevarede den for en sikkerheds skyld. Alle fra den tid ved, at man kan få mønterne ud igen samme vej, som de kom ind, ved at stikke en kniv ned i hullet.

Elefanten måler 11 cm i længden, 7 cm i bredden og 9 cm i højden.

Fragt 49 kr.

Børn Wiinblad,Wiinblad fade,Bjørn Wiinblad skåle,Wiinblad bordfade,Wiinblad keramik,Wiinblad,bordfade,bordskåle,fade,skåle,retro,original Wiinblad,loppefund,loppeshop
SOLGT

Bjørn Wiinblad bordfade nr. 3030-1323 og 3027

DKK 100,00DKK 350,00

Et stort og et lille Bjørn Wiinblad fad med hvid/lysgrå bund og sorte tegninger. Det er de gamle, originale fade, som du her kan tilegne dig til absolut konkurrencedygtige priser.

Wiinblad fadene er i superflot stand uden skår og afslag, dog anes krakeleringer under glasuren visse steder.

Det store fad er 27 cm i diameter og har nr. 3030-1323. Signeret.

Det lille i askebægerstørrelse er 11,5 cm i diameter og har nr. 3027. Det er det motiv, der hedder FORAAR. Signeret.

Fragt 49 kr. uanset om du køber 1 stk. eller begge.

 

retro skoletaske,vintage skoletaske,gammel skoletaske,skoletaske,taske,lædertaske,læder skoletaske,skole,midcentury,60'erne,retro,loppefund,loppeshop,loppedeluxe

Retro skoletaske i læder

DKK 95,00

Velpatineret læderskoletaske fra 60’erne. Den er i gedigent, brunt læder og i god stand både indvendig og udvendig.

Du skal være opmærksom, at tasken har patina som følger:

Nitter og øjne ved hanken er rustne. Det blev de nu ret hurtigt dengang.

Læder omkring øjne ved hank er skrøbelig, så bær ikke alt for mange liter mælk i tasken.

Der er skrevet navn med kuglepen inden i tasken. Det var et must i 60’erne.

To syninger er gået op 3-5 cm allerøverst på taskens rum. Sådan var enhver skoletaske med respekt for sig selv.

Der er nogle knappenålsstore stænk foran på tasken (se foto). De må være af nyere dato, for jeg husker ikke, at malerrullen var opfundet dengang.

Men overordnet set er tasken i meget bedre stand, end min egen skoletaske i 60’erne, og en super god, dekorativ og sej lædertaske, det er det i hvert fald!

Fragt 49 kr.