Viser alle 9 resultater

porcelænsfigurer,kvindefigurer,edwardianske kvinder,kvindefigurer,porcelæn,The Leonardo Collection,The Promenade 1991,nips,pynteting,samlerobjekter,loppeshop

2 edwardianske kvinder fra The Leonardo Collection

DKK 125,00

To meget smukke kvindefigurer i særdeles detaljeret udførelse i porcelæn med mat glasur i guld, creme og perlemor. De står på hver sit træplateau med filtbund og er mærket i bunden som vist på foto.

Kvinderne er fra The Leonardo Collection “The Promenade” fra 1991 og er eftertragtede samlerobjekter bl.a. i Italien og England.

Har almindelige brugsspor, bemærk lidt patineret ansigt på damen til venstre på nærbilledet.

Højde 26 cm.

Prisen er for begge to. Fragt 49 kr.

royal copenhagen,royal copenhagen hjertegræs,royal copenhagen 884 9576,kongeligt porcelænsstel,RC suppeterrin,kartoffelskål,salatskål,pastaskål,suppeterrin,Hjertegræs suppeterrin,RC Hjertegræs suppeterrin,service,stel,Royal Copenhagen stel,loppeshop

Royal Copenhagen lågskål 884 9576

DKK 175,00

Smuk og tidsrigtig lågskål fra Royal Copenhagen. Dekorationen er i støvet petrol, mocca og guld. Lågfadet er velegnet til al servering, f.eks. kartofler, pasta, suppe eller salater, men det er oprindelig tænkt som suppeterrin. Der er hul i låget til en ske/suppeøse.

Motivet på fronten hedder “Hjertegræs”, og der fandtes oprindeligt et helt stel med hjertegræs. Man kan stadig være heldig at finde dele til stellet, så det er et godt og brugbart samlerobjekt.

Lågskålen måler 27 cm i diameter inkl. greb og 17 cm i højden inkl. knop, og det er i flot stand med små brugsspor og et lillebitte afslag på kanten af selve skålen.

Fragt 49 kr.

Gustavsberg serveringsfade,Gustavsberg,serveringsfade,Gustavsberg Atlanta,flintporcelain,service,servering,loppeshop

Tre skønne vintage serveringsfade fra Gustavsberg

DKK 175,00

Her er 3 meget smukke Atlanta serveringsfade fra Gustavsberg designet af Wilhelm Kåge.

Kunstner, maler og keramiker Wilhelm Kåge, som oprindeligt hed Algot Wilhelm Nilsson, levede 1889-1960 og var kunstnerisk leder ved Gustavsberg fra 1917 til 1949. Han blev kendt for at introducere den funktionalistiske stil med stabelbare stel.

Fadene er i flintporcelæn og håndmalet med to dueblå linjer langs kanten. Det store fad måler 35,5 x 29,5 cm og de to små 30,5 x 25 cm. De er i fin stand. På det ene af de små fade er 2 mørkere pletter i glasuren (se foto), ellers findes der kun de sædvanlige små nister, og så kan man se lidt spor efter bestik, hvis man holder dem op i lyset.

Prisen er for alle 3 fade. Fragt 49 kr.

 

saksisk blomst,royal copenhagen,Royal Copenhagen mokkakopper,Royal Copenhagen blomsterstel,blomsterstel,Royal Copenhagen kaffekopper,kopper,kaffekopper,mokkakopper,espressokopper,blomsterkopper,stel,porcelæn,Royal Copenhagen porcelæng,loppefund,luksuslopper

Royal Copenhagen mokkakopper, 1. sortering

DKK 75,00

Jeg tror, kaffen eller espressoen smager lige en tand bedre af disse skønne kopper!

De fineste mokkakopper fra Royal Copenhagen. Stellet hedder Saksisk Blomst og er håndmalet med forskellige blomstermotiver og guldkanter, samt signeret.

Koppen er 5,2 cm høj og 12-kantet i toppen. Underkoppen er 12,4 cm i diameter og rund, men med markering af kanter.

Mokkakopperne er 1. sortering og i flot stand.

Prisen er pr. par (1 kop + 1 underkop). Jeg har 6 par.

Fragt 49 kr. uanset antal.

 

terrin,bowle,suppeterrin,kartoffelskål,punchbowle,gløggbowle,skål,lågskål,skål med låg,porcelænsbowle,porcelænsterrin,Scarlett service,Seltmann Weiden,Seltmann Weiden Scarlett terrin,Seltmann Weiden Scarlett,tysk porcelæn,service,borddækning,rosenmotiv,romantisk,sommerhus,loppefund,loppeshop

Romantisk Scarlett porcelænsterrin

DKK 100,00

Den sødeste terrin eller bowle, som er så fin til servering af kolde og varme drikke, suppe eller måske kartofler.

Porcelænsterrinen er dekoreret med et romantisk rosenmotiv i sarte rosa og grønne farver. Læg også mærke til de smukke hanke, hvor måske især den asymmetriske på låget er prikken over i’et.

Terrinen er fra stellet “Scarlett”, som er fremstillet af tyske Seltmann Weiden, der er garant for kvalitetsporcelæn. Seltmann Weiden er et famileforetagende grundlagt i 1910 i Weiden. I 1939-40 udvides med fabrikker i Erbendorf og Krummennaab, og i 1957 køber Seltmann sig ind i “königlich privilegierten Porzellanfabrik Tettau”, som er grundlagt i 1794. Efter genforeningen af øst- og vesttyskland køber Porzellanfabrik Christian Seltmann yderligere 4 fabrikker i Thüringen.

Porcelænsterrinen er i noget nær perfekt stand uden afslag og blot med en enkelt plet indvendig i bunden på størrelse med knappenålshoved. Jeg er ikke sikker på, den kan gå af.

Cirkamål: B 27 x D 22 x H 18 cm. Den rummer 3 liter.

Fragt 49 kr.

krydderurtepotte,urtepotte,krydderurter,menu,menu urtepotte,sort kontur urtepotte,sort kontur til krydderurter,menu stel,service,køkken,madlavning,urtepotteskjuler,urtepotteskjuler til krydderurter,porcelæn,loppefund,loppeshop

Menu krydderurtepotte

DKK 55,00

Elegant og praktisk krydderurtepotte fra Menu med plads til 3 urter eller blomster, selvfølgelig.

Serien hedder Sort Kontur og er designet af Pernille Vea.

Skjuleren er 9 cm høj og 24 cm lang og passer lige til de små persille, purløg og dildplanter, man køber i supermarkedet.

Ingen brugsspor.

Fragt 43 kr.

Sennepskrukke,B&G sennepskrukke Apotekerserien,Apotekerserien,Apotekerkrukker,apotekerglas,Bing og Grøndahl,porcelæn,sennepsglas,køkken,60'erne,krydderiglas
SOLGT

B&G sennepskrukke fra Apotekerserien

DKK 150,00

Bing og Grøndahl sennepskrukke no. 494 med plads til ske. Lågkrukken er fra Apotekerserien, som er skabt af Bo Bonfils i slutningen af 60’erne. Apotekerserien var ret omfattende og bestod blandt andet af følgende: krydderikrukker, opbevaringskrukker til sukker, mel, kaffe, the, müsli, hundekiks, pebbernødder, cacao, the osv, skåle til servering, saltkar, marmeladekrukke, patékrukke, sennepskrukke, kopper, æskebæger og mange mange flere spændende dele.

Bo Bonfils er desuden kendt for sine smukke plakater til Tivoli, Lousiana og DSB samt Georg Jensen bestik i rustfrit stål.

Krukken er 7,5 cm høj og 8 cm i diameter. Ingen brugsspor.

Fragt 43 kr.

porcelænslamper, porcelænsfigur lamper, porcelæn,nips,indretning,lamper,loppefund
SOLGT

To fantastiske porcelænslamper

DKK 350,00

To uimodståelige, gamle porcelænslamper i utrolig smukke farver og meget detaljerigt tilvirket. Mand og kvinde, som vistnok er meget optaget af hinanden.

Figurerne er ikke stemplet, og jeg tør ikke tænke på, hvad de ville koste, hvis de var!

Højde på selve porcelænsfiguren er 14 cm.

Højde på lampen uden skærm er 19 cm.

Højde på lampen med skærm er 25 cm.

Skærmene medfølger gratis, de er hele og i orden, men har en skjold på den ene side. Lamperne er til små runde pærer med lille fatning. Pærer medfølger ikke.

Prisen er for dem begge to. Fragt 49 kr.

stavangerflint,æbleskål,skål,porcelæn,æblekage,borddækning,service,kartoffelskål

Stavangerflint æbleskål i porcelæn

DKK 75,00

Den fine porcelænsskål fra Stavangerflint Norway er formgivet med bølgende sider og bemalt med efterårsmotiv med æbler og nødder. Skålen har guldkant udvendig og sirlig guldbort indvendig. Den fremstår stort set uden brugsspor.

Farmor ville garanteret bruge skålen til æblekage. Hvad vil du bruge den til?

Ydermålene er 20,5 cm på hver led og 9 cm i højden.

Fragt 43 kr.