Viser alle 2 resultater

postplakater,retro post,post danmark,plakat,plakater,retro plakater,retro,Ole Kortzau,Maggie Baaring,kunst,plakatkunst,loppeshop

Gamle Post Danmark plakater

DKK 50,00

Kan du huske, dengang man kunne sende breve med posten? Og flotte postkort? De kom frem dagen efter, og det var de røde postbude fra Post Danmark, der bragte dem ud.

Ja tænk, man ligefrem opfordrede folk til at sende post! Disse flotte plakater er faktisk blevet til som en del af markedsføringen. Begge har det gode, gamle og savnede postlogo påtrykt.

Ole Kortzau har tegnet plakaten “P.S. Skriv snart!”. Han er født i 1939 og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Han er både arkitekt, designer og billedkunstner, herunder akvarelmaler. Ole Kortzau er en internationalt anerkendt kunstner og har bl.a. designet for Georg Jensen, Holmegaard Glas, Den Kongelige Porcelænsfabrik og Rosendahl.

SOLGT! “Send en forårshilsen” er tegnet af Maggie Baaring (1913-2004), en folkekær tegner, illustrator, maler og keramiker, som vi bedst kender som tegner for Hjemmet og Alt for Damerne samt for at dekorere populære dåser og poser for Irma. Hun illustrerede også en række historiske og erotiske værker. Maggie Baaring kom fra Folmer Bonnéns tegneskole og blev senere udlært skiltemaler hos Illum. Efterfølgende fandt hun inspiration på studierejser til Berlin og Paris i 30’erne.

Plakaterne måler 50 x 70 cm og koster 50 kr. pr. stk. De er hele, men har små brugsspor i form af enkelte knæk.

Fragt 43 kr. uanset antal.

 

cirkusplakat,plakat,gammel plakat,cirkus,Cirkus Krone,klovn,cirkusklovn,elefant,cirkuskunst,cirkuskunstnerne,Helle Abildgaard Salting,Viggo Salting,loppefund,loppeshop
SOLGT

SOLGT! Cirkusplakat efter maleri af Helle Abildgaard Salting

VAREN ER SOLGT!

En rigtig fin gammel cirkusplakat fra Cirkus Krone med adresse, telefonnummer og biltelefonnummer – jo den er god nok, det hed faktisk biltelefon, før det blev til mobil.

Cirkus Krones historie går tilbage til 1939. Dengang hed det Cirkus Thierry, da stifteren var Regner Thierry, som selv var en af de hele 3 artister i cirkus. Billetten kostede 50 øre, men da kassereren en dag løb tør for byttepenge, blev prisen straks sat op til en krone, og siden kom foretagendet aldrig til at hedde andet end Cirkus Krone. Cirkus Krone er stadig i Thierry-familiens eje.

Motivet er malet i glade farver af Helle Abildgaard Salting, der sammen med sin mand Viggo er kendt som “Cirkuskunstnerne”. Klovnen er en gennemgående figur i parrets kunst. Fra deres bolig i Sydfrankrig arbejder de for øjeblikket på en krønike om livet med Cirkus Benneweis, som de rejste med hver sommer i en årrække.

Plakaten måler 50 x 70 cm og er i en simpel, lyserød Ikearamme i plastic med papbagside. Fin til børneværelset, men også nem at skifte.

Plakaten har en smule brugsspor, mest spor efter et 2 x 2,5 cm klistermærke allernederst i venstre hjørne.

Fragt 49 kr.