Viser alle 2 resultater

Heiberglampe,bordlampe,lampe,belysning,klassiske lamper,lampeklassiker,boligindretning,loppeshop
NYHED

Klassikeren Heiberglampen

DKK 100,00

Heiberglampens historie går helt tilbage til 1830’erne, hvor den først blev fremstillet som olielampe.

Lampen fik senere navn efter Wilhelm Marstrands maleri fra ca. 1870 af familien Heiberg, der sidder omkring en sådan lampe.

Denne lampe er med bund, halsring og top i patineret messing, og ikke blot guldmaling. Den står i fin stand uden afslag og er selvfølgelig fuldt funktionsdygtig. Det er den lille model, som er 28 cm høj inkl. fatning.

Lampen kommer med 170 cm hvid ledning med vippekontakt efter 15 cm.

Lampeskærm og pære medfølger ikke. Fragt 49 kr.

bordlampe,skrivebordslampe,lille bordlampe,PH-lampe,PH lampe,PH bordlampe,loppeshop

Nuttet wannabe-PH skrivebordslampe

DKK 135,00

Egentlig kan en lampe vel ikke være nuttet, men der er bare et eller andet med proportionerne i denne lampe der gør, at den er det alligevel!

Den lille skrivebordslampe er sort med forkromede skærme. Yderste skærm er hvid indvendig, og den inderste har inderskærm i hvidt glas. Lampen bruger en stiftpære, som medfølger.

Der er ingen tvivl om, at designeren ikke har haft en af sine mest selvstændige dage, for jeg tror altså ikke, at denne lampe nogensinde har været i nærheden af Poul Henningsen (så er prisen i hvert fald helt forkert!). Den hedder Mini Dallas Style og er heller ikke lavet hos Louis Poulsen, men derimod hos Rohs Conform/Halo Tech.

Alligevel er den helt uimodståelig!

Skærmene kan stilles i ønsket position ved hjælp af fingerskruen i toppen af lampen. Lampen er ca. 28 cm høj og 20 cm bred og kommer med ca. 2 m sort stofledning med vippeafbryder efter ca. 20 cm. Den har almindelige brugsspor.

Fragt 49 kr.