Viser alle 113 resultater

kuffertmærke,bag tag, Hoptimist kuffertmærke,Bag Tag by Hoptimist,kuffert,rejse,ferie,fly,lufthavn,bagage,bagagebånd,loppeshop
NYHED

2 stk. Hoptimist kuffertmærker i original emballage

DKK 85,00

Endelig er det muligt at rejse igen – så hvorfor ikke fejre det med et let genkendeligt mærke på din kuffert?

Du skal simpelthen rejse rundt med en dansk designklassiker, nemlig Hoptimisten! Så kan du i hvert fald altid genkende din kuffert på bagagebåndet.

Hoptimist kuffertmærket er i gummi og måler 10 cm højden og 8 cm i bredden. Det vejer 48 gram. Man kan skrive navn og adresse på bagsiden. Kuffertmærket gøres fast på kufferten eller tasken med en rem med 3 huller og spænde.

Kuffertmærkerne er nye og ubrugte og kommer i original emballage.

Prisen er for 2 stk. Fragt 43 kr.

sykasse,syæske,sytøj,broderi,opbevaringskasse,trækasse,trææske,loppeshop
NYHED

Skøn gammel syæske i træ

DKK 225,00

Se lige denne helt forrygende syæske! Gammel og meget smukt udført i mørkt, lakeret træ med endnu mørkere greb. Et sjældent fund!

Syæsken er i 3 etager og måler sammenklappet L 33 x B 19 x H 19 cm inkl. greb. Udslået op til 102 cm inkl. låget.

Alt fungerer og er i orden, der er kun almindelige brugsspor, f.eks. slid i lakken, at bemærke.

Fragt 49 kr.

fajance,porcelæn,stel,gammelt engelsk porcelæn,Staffordshire,Staffordshire tallerken,gammel tallerken,kagetallerken,vintage,antik,loppeshop,service

16 stk. Staffordshire kagetallerken “Scenes after Constable”

DKK 200,00

Denne store stak med 16 gamle, engelske Staffordshire kagetallerkner kan nu blive din for kun 200 kr. i alt!

Stellet er Scenes after Constabale af W.H. Grindley & Co. Motivet er Hampstead Road i meget gammel tid, og det er den blå udgave af stellet.

Kagetallerkenen er 18 cm i diameter og har en hvid reliefbort langs kanten, herefter en fantastisk detajeret blå bort, før selve motivet i bunden af tallerkenen.

Alle tallerkener er hele og ude skår. Enkelte har krakeleringer, fortrinsvis under bunden. På nogen kan der være få små malingsprikker uden for motivet, og så er der 1 stk. hvor et lille stykke af den blå bort er lidt udvisket helt ude i kanten. Overordnet set er kagetallerkenerne i virkelig god stand, alderen taget i betragtning.

Fragt 49 kr.

trækatte,dekorationskatte,blå katte,katte,kattefamilie,loppeshop

Kattefamilie i træ

DKK 150,00

Dekorativ kattefamilie i let træsort bemalet med blå og guld farver. Perfekt til orangeri, terrasse og sommerhus eller til katteelskeren i almindelighed.

Kattene måler i højden ca. 55cm, 41 cm, 30 cm og 22 cm.

Den store kat har vist været i slagsmål, for han har fået en revne. Det samme gælder den store killing, der dog ikke er så hårdt ramt. Desuden findes få og små afskalninger på kattene, men ellers er de hele og i god stand.

Prisen er for alle 4 katte. Fragt 49 kr.

bordlampe,skrivebordslampe,lille bordlampe,PH-lampe,PH lampe,PH bordlampe,loppeshop

Nuttet wannabe-PH skrivebordslampe

DKK 135,00

Egentlig kan en lampe vel ikke være nuttet, men der er bare et eller andet med proportionerne i denne lampe der gør, at den er det alligevel!

Den lille skrivebordslampe er sort med forkromede skærme. Yderste skærm er hvid indvendig, og den inderste har inderskærm i hvidt glas. Lampen bruger en stiftpære, som medfølger.

Der er ingen tvivl om, at designeren ikke har haft en af sine mest selvstændige dage, for jeg tror altså ikke, at denne lampe nogensinde har været i nærheden af Poul Henningsen (så er prisen i hvert fald helt forkert!). Den hedder Mini Dallas Style og er heller ikke lavet hos Louis Poulsen, men derimod hos Rohs Conform/Halo Tech.

Alligevel er den helt uimodståelig!

Skærmene kan stilles i ønsket position ved hjælp af fingerskruen i toppen af lampen. Lampen er ca. 28 cm høj og 20 cm bred og kommer med ca. 2 m sort stofledning med vippeafbryder efter ca. 20 cm. Den har almindelige brugsspor.

Fragt 49 kr.

trækasse,kasse,ølkasse,opbevaring,køkken,indretning,loppefund,loppeshop,Træmuseet

Praktiske trækasser fra Træmuseet

DKK 55,00

Få styr på rodet med disse praktiske, rustikke trækasser, som er stemplet “Træmuseet”. Kasserne har høje ender og behagelige, runde håndtag.

De står i ubehandlet træ og kan sagtens bruges sådan, men er også nemme at male. Kasserne er i god stand og faktisk ret dekorative, hvad enten du bruger dem til din olie-eddikesamling, øl, krydderurter, gavekurv, blomster eller noget helt andet.

Trækasserne måler L 27 x B19 x H 22 cm. Siderne er 7 cm høje.

Prisen er pr. stk. Fragt 49 kr. uanset om du køber 1 eller dem begge.

osteklokke,glasklokke,morgenbord,frokostbord,buffet,montre,glasmontre,loppefund,loppeshop

Smuk gammel osteklokke på træfad

DKK 175,00

Supersmuk gammel osteklokke med facetslebet knop og klokke med masser af olivenslibninger. Klokken står på et egetræsfad, hvor eventuel lak er slidt helt af.

Den er bare uovertruffet på et morgenbord eller buffet, men også perfekt som en lille udstillingsmontre.

Få brugsspor i forhold til alderen, lidt småridser og et enkelt nag i bunden af klokken samt ridser og et par små huller i fadet. Ellers er alt fint og i ordren. Du kan se det hele på nærbilledet.

Klokken er 14 cm i diameter og 15 cm høj. Fadet er 19 cm i diameter.

Fragt 49 kr.

træskammel,lille skammel,opsats,miniskammel,småmøbler,boligindretning,loppeshop

Lille massiv træskammel

DKK 85,00

Den lille charmerende træskammel kan bruges til alverdens ting! Se f.eks. på billedet, hvor jeg er ved at rette morgenbordet an.

Man ser tydeligt, at skamlen er håndskåret i massivt træ, og så er den simpelthen samlet med søm. Herefter er den blevet lakeret, men det er nu ved at være slidt af mange steder.

Skamlen måler L 31 x B 14 x H 15 cm.

Fragt 49 kr.

eva pålægsmaskine,eva brødskærer,eva brødmaskine,eva,retro køkken,orange,loppefund,loppeshop

Orange Eva brødmaskine

DKK 150,00

En af de smukkeste retro-effekter til køkkenet er denne klassiske Eva brødskærer/pålægsmaskine. I 1960’erne og 1970’erne stod Eva pålægsmaskinen på køkkenbordet i masser af danske parcelhuse. Den blev lanceret i 1952 og tog over efter den gamle brødmaskine fra Raadvad. Eva pålægsmaskinen var heller ikke nogen billig sag. De første modeller kostede 65 kroner, mens prisen til sidst var næsten 800 kroner. Og lige indtil den blev taget ud af produktionen i 1988, blev den produceret i Danmark på fabrikken Metallic i Skive.

Denne her står i en fantastisk retro orange farve. Den har nogle skrammer, og den skrumler lidt, når den kører rundt. Men den er funktionsdygtig og kan i øvrigt da også spændes fast på køkkenbordet, så den ikke rutcher rundt.

Fragt 49 kr.

opbevaringskasse,kasse,trækasse,bogkasse,skolekasse,opbevaring,retro skole,skole,skoleting,retro skoleting,loppeshop
SOLGT

Retro opbevaringskasse i lakeret birk

DKK 95,00

En superlækker opbevaringskasse fra gamle dage. Og hvad var det så lige, den blev brugt til? Det har jeg også brudt min hjerne med – jeg fornemmer helt sikkert genkendelse – folkeskole – nåh ja…var det ikke sådan én, at et klassesæt af bøger blev opbevaret i? Jeg synes helt klart, at jeg kan se for mig engelsklæreren komme anstigende med et helt sæt af “The Graduate” i den kasse! Du må rette mig, hvis det ikke er sandt 🙂

Men nu til den fede kasse. Jeg tænker den er i lakeret birk, for det ved jeg, at mange skoleting er. I hvert fald i orden og superflot med almindelige brugsspor, f.eks. et par ridser på låget og streger indvendig. Kassen er tappet sammen. Foran et  udhulet trægreb samt plads til navneseddel. Bagtil sindrige beslag, der holder låget fast, så det kan stilles ned bag kassen uden at blive væk. Indvendig bøjler, der fungerer som rumdelere eller bogstøtter.

Bogkassen måler L 51 x B 38 x H 23 cm.

Fragt 49 kr.

puf,skammel,læderpuf,læderskammel,småmøbler,entré,sidebord,sofa,siddeplads,puf med hjul,skammel med hjul,mørkeblåt læder,Torasen puf,loppeshop

Lækker læder dobbeltpuf med hjul

DKK 600,00

Denne lækre puf i mørkeblåt læder er noget af det mest praktiske, jeg længe har set. Lige til at køre frem foran TV. Eller foran sofabordet. Eller måske som sofabord. Eller som aflæggerplads for enden af sengen. Eller så du kan sidde ned og tage fodtøj på i entréen. Eller alt muligt andet. Jeg synes næsten, det er en “must have” 🙂

Det er et virkelig robust møbel af det engelske kvalitetsmærke Torasen, som ofte bruges i kontor- og virksomhedsindretning. Denne puf har stået på Aalborg Universitet. Puffen har 6 hjul, heraf 3 med bremser.

Den er produceret hos Torasen Ltd. i Lancashire i 2015 og samlet af medarbejder nr. 502 ved navn A. Hood.

L 120 x B 40 x H 50 cm inkl. hjul.

Slidtage på 2 hjørner bagerst nede i bunden (se foto).

Normal brugtpris for samme vare, ligeledes med brugsspor kr. 1.275,-.

Kun afhentning.

Søholm lampe,Søholm 3084-2,Søholm Keramik,retro keramik,keramik,bornholms keramik,keramiklampe,Noomi Backhausen,belysning,bordlampe,midcentury,loppeshop

Stor bornholmsk keramiklampe fra Søholm

DKK 400,00

Fantastisk smuk og nærmest tidløs keramiklampe af Noomi Backhausen for Søholm Keramik.

Lampen er så vidt jeg kan se fejlfri, og det er den store model 3084-2, som er 31 cm høj inkl. fatning og 26 cm høj uden fatning. Den er stemplet Søholm Made in Denmark og signeret Noomi. Den har 160 cm hvid ledning med vippeafbryder efter 25 cm.

Noomi Backhausen levede fra 1938-2011. Da hun gik ud af skolen, startede hun som malerelev hos Søholm. Hun blev senere uddannet keramiker og havde en overgang eget værksted, men vendte tilbage til Søholm igen.

Lampeskærm og pære medfølger ikke.

Fragt 49 kr.

postplakater,retro post,post danmark,plakat,plakater,retro plakater,retro,Ole Kortzau,Maggie Baaring,kunst,plakatkunst,loppeshop

Gamle Post Danmark plakater

DKK 50,00

Kan du huske, dengang man kunne sende breve med posten? Og flotte postkort? De kom frem dagen efter, og det var de røde postbude fra Post Danmark, der bragte dem ud.

Ja tænk, man ligefrem opfordrede folk til at sende post! Disse flotte plakater er faktisk blevet til som en del af markedsføringen. Begge har det gode, gamle og savnede postlogo påtrykt.

Ole Kortzau har tegnet plakaten “P.S. Skriv snart!”. Han er født i 1939 og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Han er både arkitekt, designer og billedkunstner, herunder akvarelmaler. Ole Kortzau er en internationalt anerkendt kunstner og har bl.a. designet for Georg Jensen, Holmegaard Glas, Den Kongelige Porcelænsfabrik og Rosendahl.

SOLGT! “Send en forårshilsen” er tegnet af Maggie Baaring (1913-2004), en folkekær tegner, illustrator, maler og keramiker, som vi bedst kender som tegner for Hjemmet og Alt for Damerne samt for at dekorere populære dåser og poser for Irma. Hun illustrerede også en række historiske og erotiske værker. Maggie Baaring kom fra Folmer Bonnéns tegneskole og blev senere udlært skiltemaler hos Illum. Efterfølgende fandt hun inspiration på studierejser til Berlin og Paris i 30’erne.

Plakaterne måler 50 x 70 cm og koster 50 kr. pr. stk. De er hele, men har små brugsspor i form af enkelte knæk.

Fragt 43 kr. uanset antal.

 

arikanske figurer,træfigurer,figurer,samlerobjekter,africana,loppeshop,nips

To høje og tynde afrikanere

DKK 75,00

To sjove træfigurer af høje og meget tynde afrikanere. Det er et par, og kvinden bærer vandkrukken på hovedet, mens hun holder sig på sin gravide mave. Manden er knap så aktiv, han er vist ved at tygge lidt khat eller noget. Begge har perlekæder om halsen og anklerne og er anstændigt klædt i blåt. Jeg synes, det er en skøn fortolkning, der stadig overlader noget til fantasien.

Højde 36 og 39 cm. Plade 8 x 8 cm. I fin stand, dog med lidt patina på pladen (se foto).

Prisen er for dem begge to. Fragt 43 kr.

grublende frø,havefigur,polyresin,frø,figurer,dekoration,dyrefigurer,loppeshop

Stor, grublende frø

DKK 500,00

Hvem kan stå for denne herlige figur i form af en frø, der sidder på sin sten og grubler åbenlyst over den store verden?

Frøen er 38 cm høj og vejer ca. 6 kg. Den er fremstillet i polyresin, der beskrives som en stenbaseret plastik – et robust materiale, der kan modelleres meget detaljeret. Den er belagt med en granitlignende overflade.

Frøen er ny og ubrugt.

Fragt 52 kr.

isspand,menu isspand,rustfri stål,menu rustfrit stål,retro køkken,drinks,vinkøler,loppeshop

Retro isspand med tang

DKK 110,00

Tilbage i 80’erne var Menu produkter i rustfrit stål særdeles populære og ganske dyre, og de stod på enhver ønskeseddel. Ligesom vi kender det fra Royal Copenhagen i dag, var det også en sikker firmagave, og det er faktisk også sådan, jeg i tidernes morgen blev den lykkelige ejer af denne Menu isspand med tang.

Den fine isspand kom til at leve en tilbagetrukket tilværelse inde i skabet, så den har næsten ikke været brugt. Derfor har den kun ganske få brugsspor.

Isspanden er designet af Bent Falk, som var uddannet fra Danmarks Designskole og arbejdede med industrielt design i over 30 år, heraf de 10 år bl.a. for Menu. Som man kan se af det store mærke placeret meget synligt på låget, gik man heller ikke af vejen for at gøre opmærksom på, hvilket produkt vi her har med at gøre.

Isspanden er 15 cm i diameter, 20 cm i diameter inkl. håndtag og 25 cm høj.

Fragt 49 kr.

karaffel,krystalkaraffel,rød karaffel,böhmisk krystalkaraffel,antik karaffel,karaffel med vinranker,rødt glas,rød glaskaraffel,böhmisk krystal,krystal,glas,farvet glas,loppeshop

Antik karaffel i böhmisk krystal

DKK 475,00

Denne smukke karaffel i böhmisk krystal er fra ca. år 1920, og nu – 100 år senere – står den så flot med ganske få brugsspor og et enkelt lille afslag på halsringen. Du kan se fejlen på nærbilledet, og den er årsag til, at du får karaflen til det halve af, hvad den koster i en antikvitetsforretning.

Karaflen er belagt med rødt overfang og slebet med vinranker med blade og klaser. Den er stor – 27 cm høj – og med en stor, tung glasprop med stjernedekoration.

Overfang er et tyndt lag glas, som i flydende form lægges uden på andet glas.

Fragt 49 kr.

 

 

væglampe,retro væglampe,sengelampe,retro lamper,lampe,belysning,brun lampe,loppeshop

Retro væglampe i brun plastic

DKK 100,00

Her er en rigtig retro klassiker, som aldrig har været brugt!

Den brune plastic væglampe kommer i original karton mærket  KANALJ. Jeg synes faktisk, det ligner en gammel Ikea karton, men tør altså ikke garantere, at vi ligefrem er ude i Ikea-retro. Men i hvert fald ægte retro!

Væglampen kan vippes op og ned. Den er til max. 40 W pære, som ikke medfølger. Den har sort ledning med vippeafbryder. Lampen er 12 cm i diameter og vægpladen er 9 cm i diameter.

Fragt 49 kr.

perler,perlesæt,perlekrans,armbånd i perler,perler,skalperler,smykkesæt,smykker,loppeshop

Klassisk smykkesæt af perler

DKK 175,00

Perler går aldrig af mode! Sådan siger min erfarne smykkerådgiver, hver gang jeg spørger ind til perler.

Jeg sælger et smukt, klassisk perlesæt bestående af halskæde på 40 cm og armbånd på 20 cm. Sættet er fremstillet af skalperler, som er 6 mm i diameter. Den fine lås har også en lille perle.

På armbåndet er en lille afskalning på en af perlerne, men ellers har perlesættet meget få brugsspor. Det kommer i smykkeæske fra Pia’s Guld, Sølv og Ure i Stege.

Sælges kun som sæt, og prisen er for begge dele. Fragt 43 kr.

cafékopper,kopper,kaffekopper,kaffestel,franske cafékopper,La Brasserie du Square,Comptoir de Famille,loppeshop

8 par franske cafékopper

DKK 135,00

8 par kopper til dig, der drømmer dig hen til de lune aftener eller afslappede dage på de franske fortovscaféer.

Kopperne er særlig robuste og nemme at rengøre, så de er uden tvivl fremstillet til professionelt brug. De stammer fra “La Brasserie du Square”, som også er en del af koppens dekoration. Mærket er Comptoir de Famille.

Kopperne er i fin stand med almindelige brugsspor, herunder små afslag på bundkanten af nogle af kopperne (se foto).

Prisen er for dem allesammen. Fragt 49 kr.

 

lommelygte,retro lommelygte,morse lommelygte,spejderlommelygte,retro,retro spejder,spejder,spejderlommelygte,morse,morsekode,outdoor,loppeshop

Retro spejder lommelygte med morsefunktion

DKK 75,00

Her er lommelygten, du kan stole på, uanset hvor meget batteri du har tilbage på telefonen!

Hvem kan stå for denne forrygende retro lommelygte i rød metallic og med godt med skrammer i lakken? Den har endda morsefunktion og var i gamle dage simpelthen en betingelse for, at man kunne blive meldt ind til spejder! Spejderlommelygten er i metal og med skruelåg ind til batterierne.

Den er af mærket Hellesens, som vi der har nogle år på bagen helt sikkert forbinder med kvalitet samt batterier med tigre på…spørg eventuelt et ældre familiemedlem, hvad jeg mener 🙂

Jeg lader 2 stk. C LR14 batterier sidde i lygten, så du straks kan komme i gang med at morse til din allerbedste ven. Jeg tør dog ikke love, hvor længe de holder.

Lommelygten er 15,5 cm lang.

Fragt 49 kr.

Rørstrand vase,vase,blomstervase,blomster,porcelæn,Rørstrand porcelænsvase,loppeshop,sverige

Smuk gammel Rørstrand vase

DKK 275,00

Meget smuk gammel Rørstrand vase i blåt porcelæn med svensk naturmotiv på bund af blade, rosetter og borter.

Vasen har en god form med slank hals og måler 32 cm i højden. Den er uden skår og afslag.

Jeg har vist den til en ekspert, og han opdagede en pudsig detalje. Eftersom mønstret ligesom er skåret over i toppen uden at være helt færdigt, vurderede han, at den var blevet slebet ned i højden. Måske har den haft en skade, men man smed jo ikke bare sådan en værdifuld vase ud. Den fik man repareret, og i dette tilfælde altså slebet ned, så skaden forsvandt.

Rørstrand blev grundlagt 1726 i Stockholm. Fabrikken flyttede i mellemkrigstiden til Göteborg og kom senere i finsk eje og er i dag en del af Iittala.

Fragt 49 kr.

loftslampe,pendel,Nordlux,Nordlux_Discos_39,Nordlux Discos,lamper,belysning,loppeshop
RESERVERET

Nordlux Discos 39 pendel med stofledning

DKK 425,00

“Elegant og detaljerig pendel i et flot, svævede design”. Sådan har jeg set denne smukke loftslampe beskrevet, og det synes jeg faktisk er meget dækkende.

Lampen er 39 cm i diameter, overdelen er klar glas og underdelen opal plast. Monteringsbeslagene, også kappen op mod loftet, er chrom. Lampen er monteret med 250 cm hvid stofledning. Den kommer i original emballage. Pære medfølger ikke. Der skal bruges en G9 stiftpære som fås bl.a. i supermarkeder.

Jeg har 2 stk. De er købt som udstillingsmodeller fra Frandsen. Vejledende udsalgspris er 799 kr. og netpris iflg. Pricerunner 548-637 kr.

Jeg har fået oplyst, at der kan forekomme brugsspor, men den som jeg har pakket ud, fejler i hvert fald ikke noget.

Fragt 52 kr.

badevægt,vægt,badeværelse,retro vægt,retro badevægt,soveværelse,orange badevægt,midcentury,loppefund,loppeshop

Orange retro badevægt

DKK 95,00

Vægten der ikke løber tør for batteri og virker under alle temperaturforhold!

Den sejeste orange retro badevægt, hvor selv pilen, der peger på din vægt er i orange plastic. Et rigtig charmerende fund, hvis man nu endelig skal op på vægten.

Badevægten virker og vejer efter min bedste vurdering præcist, når jeg prøver at stå op på den. Den er faktisk ret lækker at træde på, for den er blødt polstret under det orange nappa/plastic. Den er af mærket Soehnle og måler 29 x 27 cm. Den har aldersrelaterede brugsspor og lidt nullermænd under kanten af glasset (se nærbillede).

Fragt 49 kr.

porcelænsfigurer,kvindefigurer,edwardianske kvinder,kvindefigurer,porcelæn,The Leonardo Collection,The Promenade 1991,nips,pynteting,samlerobjekter,loppeshop

2 edwardianske kvinder fra The Leonardo Collection

DKK 125,00

To meget smukke kvindefigurer i særdeles detaljeret udførelse i porcelæn med mat glasur i guld, creme og perlemor. De står på hver sit træplateau med filtbund og er mærket i bunden som vist på foto.

Kvinderne er fra The Leonardo Collection “The Promenade” fra 1991 og er eftertragtede samlerobjekter bl.a. i Italien og England.

Har almindelige brugsspor, bemærk lidt patineret ansigt på damen til venstre på nærbilledet.

Højde 26 cm.

Prisen er for begge to. Fragt 49 kr.

værktøjskasse,gammel værktøjskasse,rusten værktøjskasse,værktøj,krydderurter,krydderurtebed,værksted,køkken,have,køkkenhave,loppeshop

Patineret metal værktøjskasse

DKK 140,00

For tiden er de superhotte som krydderurtebede, disse smukke, gamle værktøjskasser. Men de kan selvfølgelig bruges til alt muligt andet også, f.eks. værktøj!

Ganske fint patineret er denne værktøjskasse, der tydeligvis har tilhørt TOM, som der står på låget. Lågerne i toppen åbner lidt stramt – giv dem evt. lidt olie – men ellers fungerer det hele efter bogen.

Fragt 52 kr.

 

legetøjsbiler,legetøjslastbiler,biler,lastbiler,tyske reklamer,reklamebiler,matchboxbiler,tændstikbiler,legetøj,Scania,Volvo,loppeshop

Legetøjslastbiler med reklamer – 4 stk. for 100,-

DKK 100,00

Nye og ubrugte legetøjslastbiler i blisterpakninger med tyske reklamer.

Størrelse 1:87 – mellem 19 og 23 cm lange.

Skriv i bemærkningsfeltet hvilke reklamer, der skal være på dine 4 lastbiler. Du kan vælge mellem:

Haribo

Carlsberg

Katzenzungen

Kulmbacher

Maisel’s Weisse

Kraft

Kuchen Meister

Lätta med langt førerhus

Lätta med kort førerhus (denne er pakket ud til foto)

Schoko Bären

Castrol

Rotkäppchens Camembert

Buko

Oktoberfest München 2001

Apollinaris

Black & Decker

Saalfelder

Calgonit

Fragt 49 kr.

rejsevækkeur,vækkeur,mekanisk vækkeur,Junghans vækkeur,vækkeur i læderetui,soveværelse,rejse,loppefund

Mekanisk Junghans rejsevækkeur

DKK 150,00

Her er et fint, gammelt rejsevækkeur af kvalitetsmærket Junghans. Modellen hedder 10 Jewels, og uret er fremstillet i Tyskland. Uret virker, det tikker diskret, når du trækker det op, og det ringer til tiden! På betjeningspanelet på bagsiden kan du nemt trække uret og klokken op samt indstille tiderne.

Rejsevækkeuret er i messing med selvlysende visere og prikker for tal. Etuiet er i cognacfarvet, slangeskindslignende læder. Det har tidsrelaterede brugsspor, især på etuiet, men alt er i orden og fungerer, og uret fremstår i god stand, alderen taget i betragtning.

Æsken er 7,5 x 8 cm og selve uret 6×6 cm.

Fragt 43 kr.

 

royal copenhagen,royal copenhagen hjertegræs,royal copenhagen 884 9576,kongeligt porcelænsstel,RC suppeterrin,kartoffelskål,salatskål,pastaskål,suppeterrin,Hjertegræs suppeterrin,RC Hjertegræs suppeterrin,service,stel,Royal Copenhagen stel,loppeshop

Royal Copenhagen lågskål 884 9576

DKK 175,00

Smuk og tidsrigtig lågskål fra Royal Copenhagen. Dekorationen er i støvet petrol, mocca og guld. Lågfadet er velegnet til al servering, f.eks. kartofler, pasta, suppe eller salater, men det er oprindelig tænkt som suppeterrin. Der er hul i låget til en ske/suppeøse.

Motivet på fronten hedder “Hjertegræs”, og der fandtes oprindeligt et helt stel med hjertegræs. Man kan stadig være heldig at finde dele til stellet, så det er et godt og brugbart samlerobjekt.

Lågskålen måler 27 cm i diameter inkl. greb og 17 cm i højden inkl. knop, og det er i flot stand med små brugsspor og et lillebitte afslag på kanten af selve skålen.

Fragt 49 kr.

læderskammel,fodskammel,skammel,lædermøbler,formpressede møbler,formpresset skammel,dagligstuemøbler,brunt læder,loppeshop

Blød læderskammel på formpresset træstel

DKK 125,00

Virkelig lækker fodskammel i dejligt, blødt læder. Læderfarven er brun, og stellet er i mørkt, formpresset træ.

Skamlen er ca. 60 cm bred, 45 cm dyb og 35 cm høj.

Den er i fin stand med almindelige brugsspor, dog med en sort streg på læderet og et mere mat område omkring stregen (se foto). Jeg ved ikke, om dette er en naturlig fejl i læderet eller påført udefra, men prisen er justeret derefter.

Fragt 52 kr.

Søholm,Søholm Keramik,Søholm stentøj,bornholm,bornholmsk keramik,bornholms stentøj,hvid Søholm vase,keramik,stentøj,retro,midcentury,loppeshop

Stor hvid Søholm vase

DKK 175,00

Smuk, smuk Søholm vase i hvidt stentøj. Vasen er 26 cm høj og 12 cm bred.

Under bunden er en mindre roman. Det fortælles, at vasen er en gave skænket af Specialarbejderforbundet i Danmark, Nyropsgade 30, 1602 København V. Desuden naturligvis Søholm Denmark Bornholmsk Stentøj stemplet, og i relief står nummer 3811-3 samt logo.

Vasen er i noget nær perfekt stand. Man kan ane indvendig i bunden, at den har været brugt, og så er Søholm mærkatet gået af, mens limen sidder tilbage på bagsiden af vasen. Det kan naturligvis renses af, men jeg ved ikke, om der vil opstå en farveforskel, så derfor har jeg ikke gjort det.

Fragt 49 kr.

ring,smykker,Sterlingsølv, guld, 14 karat guld,guldsmed,fingerring,valentinsring,hjertering,brillantring,sølvsmykker,sølvring,loppeshop

Ny og ubrugt brillantring i Sterling sølv og 14 kt. guld

DKK 2.500,00

Fantastisk brillantring i Sterling sølv med hjertedekorationer i 14 kt. guld afsluttet med stor brillant i cirkel. Ringen er kraftig og tykvægget og fremstår virkelig gedigen. Den er str. 56 og passer de fleste enten på ring- eller langefinger.

Ringen er ny og ubrugt, stadig med prismærket på. Har dog ligget et stykke tid, så det vil være fint lige at pudse den op.

Vejledende pris er 3.250 kr., så du sparer 750 kr. ved at købe den i Loppeshop. Jeg har købt den ved ophør af guldsmed i Nordsjælland.

Fragt 43 kr.

Egersund Norway,Egersund Marguerit,Egersund Norway Marguerit,Marguerit spisestel,spisestel,norsk fajance,midcentury,retro spisestel,loppefund,loppeshop
SOLGT

Marguerit spisestel fra Egersund Norway 1960’erne

DKK 30,00DKK 60,00

Jeg har været så heldig at finde et næsten komplet spisestel i det forrygende midcentury fajance “Marguerit” fra Egersund Norway.

Egersunds Fayancefabrik producerede husholdningsudstyr og pynteting fra 1847 til 1979, hvor fabrikken i Egersund lukkede. Stempet, som findes på dette stel, blev brugt fra 1963-1969, så her har vi et ægte retrofund.

Delene er i forskellig stand, som jeg beskriver her nedenfor, og priserne er reguleret herefter:

6 stk. flade tallerkner, heraf 3 med brune mærker i glasuren, især på kanterne. Derfor stærkt reduceret pris, der kun gælder ved køb af alle 6 stk., og prisen er pr. stk. SOLGT!

4 stk. dybe tallerkner + 1 stk. med skår, som medfølger uden beregning ved køb af de 4. SOLGT!

Alle tallerkner har små bestikspor.

1 stk. sovsekande, som har lidt brunt i glasuren ved hældetuden. SOLGT!

1 stk. kartoffelskål Ø 22 cm i perfekt stand. SOLGT!

1 stk. ovalt fad 29 x 20 cm i perfekt stand, dog lidt blå afsmit i glasur ved den ene blomst. SOLGT!

Fragt 49 kr. uanset antal du køber.

vejskilt,færdselstavle,skilt,vej,60 km,fartbegrænsning,gade,vejarbejde,loppefund,loppeshop

Patineret vejskilt 60 km

DKK 150,00

Et stærkt patineret vejskilt, der garanteret stammer fra vejarbejde med alle de skrammer, det har fået. Skiltet instruerer om, at her må man køre 60 – vel at mærke km og hverken pærer eller bananer! Det ser man vist ikke rigtig mere.

Materialet er PVC-agtigt og naturligvis med refleks-forside. Bag på skiltet sidder et sjovt mærke, der fortæller, at skiltet tilhører Dansk Overfladebehandling I/S. Det er altså ikke tilfældet, for jeg har købt det på auktion og har naturligvis kvittering herfor.

Skiltet måler 70 cm i diameter og skulle dermed nok være til at få øje på, hvis du ikke vil have, at ungerne drøner for hurtigt gennem entréen.

Fragt 49 kr.

blomsteropsats,blomstersøjle,hvidt og slidt,chabby chic,blomsterkurv,blomster,stueplanter,grønne planter,planter,indretning,loppeshop

Charmerende hvidmalet blomsteropsats

DKK 85,00

Heldigvis er stueplanter blevet moderne igen, og her kan du få en rigtig sød, gammel blomsteropsats til at stille din yndlingsplante på.

Blomsteropsatsen er af træ, som er hvidmalet og har en skøn patina, som du kan se på billederne. Den er 44 cm høj, foden er 18,5 cm i diameter og toppladen godt 16 cm i diameter.

Fragt 49 kr.

Wiinblad årstider,Wiinblad tegninger,Bjørn Wiinblad,Wiinblad,Bjørn Wiinblad de 4 årstider,De 4 årstider,boligindretning,vægpynt,loppeshop

Tre af Wiinblads 4 årstider

DKK 100,00

Jeg har 3 stk. Bjørn Wiinblad tegninger fra serien “De 4 årstider”.

Tegningerne kommer i originale guldrammer med tegningen monteret på sort papir med en guldkant omkring. Beskyttelsen er glas.

Rammemål ca. B 20 x H 31 cm, selve tegningen måler 9,5 x 20,5 cm.

Tegninger og i det hele taget hele papirdelen er i perfekt stand. Rammerne har nogle skrammer, som fortæller, at de absolut ikke er nye. Patinaen ses ikke rigtig på afstand, som det også fremgår af fotos.

Sælges samlet, og prisen er for alle 3.

Fragt 49 kr.

keramikrelief,bornholmsk keramikrelief,unika kermamikrelief,relief,keramik,bornholmsk keramik,kunst,Bornholm,Henning Ove,loppeshop

Bornholmsk unika keramik relief

DKK 950,00

Dette bornholmske unika keramikrelief er rendyrket retro, når det er bedst. Selve motivet taler for sig selv, men ud over dette er keramikrelieffet indrammet i dobbeltramme med lærred mellem rammerne. Det er virkelig et fund, synes jeg.

Kunstneren er Henning Ove, der bag på relieffet fortæller om, hvordan han opfatter sig selv.

Værkets ydermål er B 87 x H 63 cm, og selve keramikrelieffet måler B 64 x H 39,5 cm, og det er i sagens natur forholdsvis tungt.

Keramikdelen, hvor der også er anvendt mosaik og – så vidt jeg kan se – en smule bladguld, er i superflot stand, mens rammen er knap så god, men stadig præsentabel, som du kan se på fotoet.

Fragt 52 kr.

 

cognacglas,retroglas,brune glas,brunt glas,service,avec,cognac,glas,loppeshop

4 brune retro cognacglas

DKK 50,00

Stemningen stiger med en lille avec til kaffen efter en god middag med de allerbedste venner. Her får du de mest charmerende glas at servere den i – måske i herreværelset med en god cigar? Ups, det var vist ikke helt politisk korrekt!

De 4 glas er lidt forskellige, da der er enkelte luftbobler i glasset, og forskel i glastykkelsen giver en variation i farven. Altså typisk 70’er stil, men jeg tør faktisk ikke sige, om de kan ske at være ældre endnu.

Glassene er 7 cm høje og ca. 5,5 cm i diameter og i flot stand.

Synes du, at 4 glas er for lidt, så har jeg faktisk en større samling, men de varierer lidt i størrelsen, så jeg har valgt at sætte dem til salg i mindre lots. Kontakt mig, hvis du kan bruge flere.

Fragt 43 kr.

krimi,svensk krimi,kriminalroman,Liza Marklund,Liza Marklund krimier,loppeshop

7 gode, svenske krimier af Liza Marklund

DKK 65,00

Er der noget som en god, svensk krimi, når der skal slappes af? Nu er jeg færdig med disse 7 spændende Liza Marklund romaner, og de er klar til at komme videre.

Nedtælling – 1998 – paperback – pocket size

Paradiset – 2000 – paperback – small

Primetime – 2002 – paperback – small

Røde Ulv – 2003 – paperback – pocket size

Asyl – 2004 – hardback – medium

Nobels Testamente – 2006 – paperback – large

Livstid – 2007 – paperback – large

Krimidronningen Liza Marklund er født i 1962. Hendes fabelagtige kriminalromaner har vundet et hav af priser verden over. Mange af dem er filmatiseret.

De 6 af bøgerne er med journalisten Annika Bengtzon som hovedperson, mens bogen Asyl skiller sig ud som en særskilt og uhyggelig fortælling, som bare er et must, hvis man er til Liza Marklund.

Bøgerne er brugte og læste, men jeg synes de er i OK stand og kan i hvert fald sagtens læses nogle gange endnu.

Fragt 49 kr.

 

B&G 2026, B&G hundehvalp,Bing og Grøndahl figur,Bing og Grøndahl pointer hvalp.porcelæn,porcelænsfigurer,samlerobjekter,nips,pynteting,Bing og Grøndahl,loppeshop

B&G hundehvalp no. 2026 af Lauritz Jensen

DKK 385,00

Den nuttede porcelæns pointerhvalp fra Bing og Grøndahl er designet af Lauritz Jensen, som levede fra 1859 til 1935. Han dimitterede fra Kunstakademiet i 1885 og regnes som en af Danmarks allerbedste dyreskulptører, som formåede at skildre dyrene korrekt og indfange deres væsen.

Lauritz Jensen startede som figurmager hos P. Ipsens Enke i 1885, og blev senere tilknyttet Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen. Lauritz Jensen vandt international anerkendelse, og herhjemme kan man bl.a. se “To løver eller De utilfredse”, som står på Gunnar Nu Hansens plads i København. Lauritz Jensen modtog Eckersberg Medaillen for dette værk 1905.

Figuren måler ca. 12 x 18 cm og er i flot stand.

Fragt 49 kr.

Heerfordt Keramik,Heerfordt lampe,Heerfordt vase,Heerfordt Denmark,mid century keramik,retro keramik,keramik,Nils Erling Heerfordt,Heerfordt,retro keramik,loppefund,loppeshop

Heerfordt mid century keramik lampe eller vase

DKK 175,00

En helt forrygende mid century keramiklampe med lækker glasur i højaktuelle farver.

Lampen af Heerfordt står i lys petrol og mokkafarve, og glasuren er af den slags, man bare bliver nødt til at røre ved. Lampen er i perfekt stand uden brugsspor, men der kommer mere endnu: Lampen er en ombygget vase! Ja det var egentlig ikke så usædvanligt, at vaser blev til lamper før i tiden, men i dette tilfælde er det gjort uden at bore hul i vasen, så den stadig kan bruges til begge funktioner – det er da genialt, ikke?

Lampen/vasen er 26 cm høj ekskl. fatning og ca. 12 cm i diameter.

Nils Erling Heerfordt blev født i København i 1909, og det var også her, han fik værksted. Hans mid century værker er i dag så populære som nogensinde.

Lampeskærm og pære medfølger ikke. Fragt 49 kr.

 

herre sølvkæde,herresmykker,smykke til ham,halskæde til ham,guldsmed,sølvkæde,sølv,sølvsmykker,smykker,herresmykker,Guldsmed Bræmer-Jensen,guldsmed,sølvsmed,loppefund,loppeshop

50 cm herre halskæde i sølv

DKK 300,00

En virkelig smuk og maskulin halskæde til herrer. Den kommer i original gaveæske fra Guldsmed Bræmer-Jensen i Randers.

Det er en kraftig slangekæde, håndlavet og i sølv, og den er 50 cm lang.

Halskæden er fra 2007, hvor man kan se på æsken, at den er købt som julegave den 24. december!

Kæden er i fin stand, men ikke renset (derfor prisen), så giv den en gang sølvrens, og du har gjort et kup!

Fragt 43 kr.

uniformstegninger,soldatertegninger,gamle uniformer,militær,1700-tals uniformer,1800-tals uniformer,regiment,rang,billeder,tegninger,væg,dekoration,hestetegninger.loppeshop

4 stk. uniformstegninger i passe partout rammer

DKK 150,00

Om du er samler eller blot elsker flotte billeder på væggen, så tror jeg nok, du vil synes om disse ranke soldater til hest og ikke mindst deres fornemme uniformer.

De 4 tegninger er udført på kvalitetspapir, og de er signerede. Signaturen kender jeg ikke, men se på fotoet, om du genkender den? Under hvert billede står soldatens nationalitet på både på engelsk, tysk og fransk, og nedenunder endvidere hvilket regiment, årstal og rang uniformen repræsenterer. Jeg er ikke lige ekspert i militærhistorie, så jeg gengiver hele teksten.

Øverst til venstre: Electorate of Bavaria. Kurfürstentum Bayern um 1804. 2. Dragoner-Regiment “Taxis”. Dragoner. Electorat de Bavière.

Øverst til højre: Kingdom of Prussia. Königreich Preussen um 1870. 1. Brandenburgisches Dragoner-Regiment Nr. 2. Stabstrompeter. Royaume de Prusse.

Nederst til venstre: Great Britain. Grossbritanien 1747. 8th Regiment of Horse. Field Marshal Colonel. La Grande-Bretagne.

Nederst til højre: Autrian Empire. Kaiserreich Österreich um 1854. 6. Ulanen-Regiment “Kaiser Franz Joseph”: Leutnant. L’Empire d-Autriche.

Tegningerne er smukt indrammet i passe partout rammer med ydermålene godt 45 x 55 cm og inderste streg før motivet ca. 20 x 25 cm. Rammerne står i meget mørkt træ med guldkanter ind mod glasset.

Der har sneget sig lidt tordenfluer ind bag glasset på nogle af billederne, men da det er nyere rammer, er det nemt at afmontere billederne og pudse glasset.

Sælges kun samlet, og prisen er for dem alle 4. Fragt 49 kr.

 

 

taburet,3-benet taburet,retro taburet,gammel taburet,taburet med teaksæde,teak,køkkenmøbler,småmøbler,fund,loppeshop
SOLGT

Trebenet taburet med teak sæde

DKK 200,00

Der er nok ikke så mange tilbage af dem, men for nogen af os er det her altså en rigtig taburet. Den har nemlig kun 3 ben, sådan som en taburet havde tilbage i 50’erne og 60’erne. Hvad skulle man da bruge flere for? Det er jo ikke en edderkop!

Siden da er der vist sket en del inden for sikkerhed og miljø, men pragtfuld er den da, den trebenede, ikke?

Taburetten har Ø 32 cm teaksæde og er 48 cm høj. Benene har den skønneste rustpatina uden at være tærede.Taburetten har stadig alle 3 sko, men den ene er brudt igennem, og nummer 2 har hul i bunden.

Det kalder jeg et fund!

Fragt 49 kr.

Michael Andersen fad,Michael Andersen 6407/2,Michael Andersen skål,bornholmsk keramik,samlerobjekter,keramik,retro,Michael Andersen,loppefund,loppeshop

Michael Andersen 6407/2 bordfad med havfruemotiv

DKK 175,00

Samler du på klassisk bornholmsk keramik, så er her en godbid i form af et rigtig flot fad af Michael Andersen. Michael Andersen levede fra 1859 til 1931. Hans keramiske virksomhed lå – og ligger stadig – på Lille Torv 7 i Rønne. Her har man lavet keramik siden 1773.

Motivet i skålen er en smuk havfrue, der rider på en delfin, og de er omgivet af tang med øjne, gopler eller i hvert fald noget meget livagtigt. Selve fadet er med lys brun, flammet glasur (lidt lysere i højre side og nederst) med en mørkbrun bort, og relieffet i bunden står i samme mørkebrune farve.

Fadet er 25 cm i diameter og 5 cm højt. Det er i fin stand uden skår, og forhandlermærket fra Henrik Fog, Fredericia, sidder der stadig sammen med de 3 fisk og varenummeret.

Fragt 49 kr.

infrarød lampe,varmelampe,Phillips varmelampe,Phillips,infrarød,retro lampe,bauhaus lampe,charlotte perriand,lampe,belysning,loppeshop,loppefund

Fed vintage Phillips infrarød varmelampe

DKK 175,00

Superflot 60’er lampe fra Phillips – made in Holland.

Lampen er ikke blot prikken over i’et i din indretning. Det er også en infrarød varmelampe, som ikke kun er rar at varme fusserne ved, den bruges faktisk også til behandling af muskelsmerter og lignende.

Varmelampen er meget robust og beregnet til at lyse i “krævende omgivelser”, så den hjælper f.eks. kokke med at holde maden varm og landmænd med at holde dyrene varme.

Dette eksemplar har nu aldrig været i nærheden af en stald, for den står som ny og er selvfølgelig fuldt funktionsdygtig.

Phillips varmelampen er oprindeligt designet af den franske arkitekt Charlotte Perriand som en Bauhaus industrilampe. Den står på chrom fod, og selve lampen er cremefarvet med orange beslag. Lampen er vippebar.

Den måler 13,5 cm i diameter og er 21 cm lang. Foden er 18 x 15 cm.

Fragt 49 kr.

marmeladekrukke,marmeladeglas,søholm sonja marmeladekrukke,søholm,søholm sonja,bornholmsk stentøj,retro stentøj,retro,stentøj,marmelade,morgenmad,køkken,service,stellet Sonja fra Søholm,Søholm,loppefund,loppeshop

Søholm marmeladekrukke fra 60’erne

DKK 55,00

Bornholmsk stentøjs marmeladekrukke med løgformet knop og hul til marmeladeskeen.

Krukken er designet i slutningen af 60’erne af ungarsk fødte Joseph Simon, født 1934 og uddannet ved kunstakademiet i Wien. Marmeladekrukken er egentlig en del af stellet “Sonja”, men som du kan se, kan den sagtens stå alene, og den passer til næsten alting.

I øvrigt var stellet opkaldt efter den frække og charmerende Sonja fra den tids populære TV-serie Sonja fra Saxogade.

Tilbage til den fine marmeladekrukke. Den er 12 cm høj og 10 cm i diameter og i perfekt stand.

Fragt 49 kr.

teak spækbræt med hollandsk kakkel,teak spækbræt med hollandsk flise,teak spækbræt,spækbræt,teak,hollandske kakler,hollandske fliser,hollandsk flise med mølle,retro spækbræt,køkken,retro køkken,madlavning,serveringsfad,loppefund,loppeshop

Teak spækbræt med hollandsk kakkel

DKK 75,00

Et smukt retro spækbræt i teak med klassisk hollandsk kakkel og læderstrop.

Hollandske fliser er en hel videnskab, så jeg tør ikke helt sige, hvilken kategori denne tilhører. Flot er den i hvert fald med møllelandskabet og ikke mindst de fine dekorationer i hjørnerne.

Jeg tror kun, det har været brugt til pynt, for det har kun ganske få, aldersrelaterede brugsspor – ingen ridser.

Brættet måler 32 x 19 cm inkl. håndtaget, og flisen er 15 x 15 cm.

Fragt 49 kr.

Holmegaard juleflaske,Holmegaard julekaraffel,juleflaske 1986,julekaraffel 1986,1986,juleflaske,julekaraffel,Holmegaard,samlerobjekter,snaps,dram,loppeshop,loppefund

Holmegaard juleflaske 1986 i original æske

DKK 100,00

Snapsen til julefrokosten skal selvfølgelig skænkes af en Holmegaard juleflaske!

Juleflasken er formgivet for Holmegaard af Michael Bang. Dekorationen på 1986-flasken er skabt af Jette Frölich, som dekorerede den første juleflaske i 1981. Ligesom hun faktisk stadig gør her i 2019 – denne udgave koster bare noget mere!

Juleflasken rummer 65 cl og måler H 19 x B 9 x D 7 cm.

Holmegaard juleflasken er i flot stand og kommer i den originale æske fra 1986.

Fragt 49 kr.

vægstage,retro vægstage,retro,1970'erne,70'erne,smedejern,lysestage,smedejernsstage,boligindretning,jern,glasstage,loppefund,loppeshop

Retro smedejernsstage med blåt glas

DKK 135,00

Tilbage i 1970’erne var brugskunst i smedejern et must i ethvert moderne hjem. Oftest var der tale om stager til loft, væg eller bord, og produktet skulle helst involvere glas til enten fyrfadslys eller kuglelys.

Senere blev langt de fleste smidt ud, fordi de nu var absolut rædselsfulde. De som er bevaret, er i dag en eftertragtet retrovare.

Min flotte vægstage er der gjort noget ekstra ud af. For det første er den fremstillet i hele 7 x 7 mm firkant-jern. Så er der både lavet snoninger og krummelurer, og endelig har stagen sandsynligvis fået en lakering, der gør, at den i dag så mange år senere stadig står uden særlig meget rust.

Det hele toppes af de fine, tulipanformede fyrfadsholdere i kraftigt, koboltblåt glas. De er dog ikke gennemfarvede, og den blå farve er slidt af hist og pist, som du kan se på nærbilledet. Ellers er stagen i rigtig fin stand.

Smedejernsstagen er 34 cm høj og ca. 20 cm bred.

Fragt 49 kr.

 

 

pendel,loftslampe,loftlampe,retro pendel,retro loftlampe,retro lampe,vintage lampe,kobberlampe,glaslampe,pendel i kobber og glas,gammel loftslampe,belysning,vintage,retro,loppeshop

Den fedeste retro loftlampe i glas og kobber

DKK 175,00

Helt fantastisk retro pendel af tunge rektangler i rosa glas med firkantede reliefdekorationer, som holdes på plads af tynde, afrundede kobberrammer og med inderskærm i klart glas med struktur. Lampen kommer med 80 cm kæde i anløben messing samt loftsroset i kobber. Mere rendyrket retro bliver det vist ikke.

Lampen står med nogen patina på kobberrammer og loftsroset samt som nævnt på kæden. Alle glasdele ser til gengæld ud til at være i perfekt stand – jeg har i hvert fald ikke fundet nogen fejl.

Lampen måler 25 cm i diameter og er 16 cm høj + fatningsdel 5,5 cm.

Fragt 52 kr.

 

 

Gustavsberg serveringsfade,Gustavsberg,serveringsfade,Gustavsberg Atlanta,flintporcelain,service,servering,loppeshop

Tre skønne vintage serveringsfade fra Gustavsberg

DKK 175,00

Her er 3 meget smukke Atlanta serveringsfade fra Gustavsberg designet af Wilhelm Kåge.

Kunstner, maler og keramiker Wilhelm Kåge, som oprindeligt hed Algot Wilhelm Nilsson, levede 1889-1960 og var kunstnerisk leder ved Gustavsberg fra 1917 til 1949. Han blev kendt for at introducere den funktionalistiske stil med stabelbare stel.

Fadene er i flintporcelæn og håndmalet med to dueblå linjer langs kanten. Det store fad måler 35,5 x 29,5 cm og de to små 30,5 x 25 cm. De er i fin stand. På det ene af de små fade er 2 mørkere pletter i glasuren (se foto), ellers findes der kun de sædvanlige små nister, og så kan man se lidt spor efter bestik, hvis man holder dem op i lyset.

Prisen er for alle 3 fade. Fragt 49 kr.

 

krus,drikkekrus,kopper,stentøjskrus,kaffekrus,thekrus,tekrus,stentøj,keramik,hvidt stentøj,sølv,sølv dekoration,kaffe,the,te,sommerhus,loppeshop,loppefund

4 smukke skotske krus med sølvdekoration

DKK 100,00

4 stk. slanke krus i hvidt stentøj med dekoration i sarte blå og orange nuancer, og som om det ikke var nok, så er alle træer og græsset påført i sølv – deraf navnet Silver Leaves, som krusene hedder.

Der er 2 forskellige motiver, et med løvtræer og et med nåletræer.

Krusene er designet af Rachel Goodwin og fremstillet hos Dunoon Ceramics i Skotland, hvor de også er købt. Siden da har de kun stået til pynt, så de er i rigtig fin stand uden afslag, revner eller ridser.

Jeg tænker, de vil være skønne i et sommerhus, men det er nu næsten underordnet, hvor de kommer hen, så vil de pynte.

Krusene er 11 cm høje og 7,5 cm i diameter og har en rigtig god hank.

Prisen er for dem alle 4. Fragt 49 kr.

Hoptimist,Hoptimister,Bumble;Birdie,Hoptimist Birdie,Hoptimist Bumble,Hans Gustav Ehrenreich,loppeshop,

Store Hoptimister i original emballage

DKK 125,00

Nye og ubrugte Hoptimister i original emballage i 3 varianter, alle i stor størrelse:

UDSOLGT!!! Den blå “Birdie”, som oprindeligt var den første Hoptimist, der blev skabt. Birdie har et vingefang på 28 cm, er 20 cm lang og kommer med en fjeder med ophængsøje. Fjederen er 30 cm i ubelastet stand, men bliver selvfølgelig længere, når du hænger den op.

Den klassiske gule Hoptimist med den aftegning, der hedder “Bumble”. Den er 13,5 cm høj og 10 cm i diameter. Farven er ikke helt solgul, men en smule mere støvet i nuancen.

Moderigtig petroleumsfarvet Hoptimist, også “Bumle” og samme størrelse som den gule. Den er helt perfekt overalt i moderne indretning lige nu.

Hoptimisterne er skabt i 1968 af Hans Gustav Ehrenreich, der levede 1917-1984, Han var oprindeligt uddannet møbelsnedker, men overgik omkring 1950 til udelukkende at fremstille pynte- og brugskunstting, for hvilke han opnåede både national og international hæder. Han nåede ikke at opleve relanceringen af Hoptimisterne i 2009.

Jeg har nogle stykker i gul og en enkelt i petrol, så kom frisk 🙂

Fragt 49 kr. uanset antal, du bestiller.

saksisk blomst,royal copenhagen,Royal Copenhagen mokkakopper,Royal Copenhagen blomsterstel,blomsterstel,Royal Copenhagen kaffekopper,kopper,kaffekopper,mokkakopper,espressokopper,blomsterkopper,stel,porcelæn,Royal Copenhagen porcelæng,loppefund,luksuslopper

Royal Copenhagen mokkakopper, 1. sortering

DKK 75,00

Jeg tror, kaffen eller espressoen smager lige en tand bedre af disse skønne kopper!

De fineste mokkakopper fra Royal Copenhagen. Stellet hedder Saksisk Blomst og er håndmalet med forskellige blomstermotiver og guldkanter, samt signeret.

Koppen er 5,2 cm høj og 12-kantet i toppen. Underkoppen er 12,4 cm i diameter og rund, men med markering af kanter.

Mokkakopperne er 1. sortering og i flot stand.

Prisen er pr. par (1 kop + 1 underkop). Jeg har 6 par.

Fragt 49 kr. uanset antal.

 

elefant sparebøsse,sparebøsse,elefant,porcelænselefant,sparegris,lyseblå elefant,Sven Lindhardt sparebøsse,Sven Lindhardt,50'erne,60'erne,retro,retro sparebøsse,vintage sparebøsse,midcentury,loppeshop

Elefant sparebøsse af Sven Lindhardt

DKK 175,00

Tilbage i 50’erne og 60’erne var opsparing en yndet børnesport. Hvis man var privilegeret, fik man måske en skilling for at hjælpe til derhjemme, men de fleste penge kom nok fra onkel Arne, der gav ungerne en mønt, når han kom på besøg. Det var en skøn fornemmelse at dumpe mønten ned i sparebøssen. Når den så var fuld, eller bare lidt tung, kom man med far og mor i banken og fik den tømt. Pengene blev skrevet ind i bankbogen, og højdepunktet var, når der blev talt sammen, og den nye saldo blev udregnet!

Enhver bank med respekt for sig selv udleverede en sparebøsse til børn, der fik oprettet en bankbog. På den tid var sparebøsserne typisk et stykke dansk designkunst i form af Sven Lindhardts elefant, som fandtes i flere farver. Dette eksemplar er fra Andelsbanken.

Min elefant er lyseblå og står uden skår eller afslag. Der er uregelmæssigheder i glasuren, som der næsten altid var, især omkring mønthullet (se foto). Nøglen mangler, som den også altid gjorde før, fordi far og mor opbevarede den for en sikkerheds skyld. Alle fra den tid ved, at man kan få mønterne ud igen samme vej, som de kom ind, ved at stikke en kniv ned i hullet.

Elefanten måler 11 cm i længden, 7 cm i bredden og 9 cm i højden.

Fragt 49 kr.

serveringsbakke,metalbakke,metalbakke med tryk,bakke,frugtfad,olie-eddike fad,fad,midcentury bakke,loppeshop,loppefund

Charmerende metalbakke med frugtmotiv

DKK 65,00

Her er en stor, gammel og rigtig flot serveringsbakke. Den er i metal påtrykt det lækreste frugtmønster.

Kommer med fed og ægte patina – lidt ridser og slitage samt en kantbule på forsiden (foto viser det mest patinerede sted), men det er bagsiden, der for alvor vidner om, at dette ikke er en ny kopi, men en ægte midtcentury vare, der har været brugt i de danske hjem dengang for længe siden.

Den er superflot til at stille sine olier, eddiker og krydderurter på, til frugtfad – eller til alt muligt andet!

Bakken måler 51 x 39 cm.

Fragt 49 kr.

lokkeand,lokkeænder,jagt,jæger,andejagt,and,ænder,hvinand,blylod,friluftsliv,fritid,loppeshop,loppefund

Dekorative lokkeænder til hus og have

DKK 65,00

Superflotte ænder til din havedam eller hvor sådan en fin hvinand vil pynte.

Ænderne har blylodder, så de ikke svømmer væk.

Lokkeænderne er af mærket Goldeneye Quattrocchi. De er fremstillet i Italien og patenteret. Materialet er plastagtigt, og ændernes farver er malet på og senere slidt af hist og pist.

Lokkeandens oprindelige funktion er at lokke ænder hen til stedet, hvor andejægeren sidder klar med geværet.

Ænderne er 35 cm i længden. Jeg har 24 stk.

Prisen er pr. stk. Fragt 52 kr. uanset antal.

sølvskeer,pletsølv,sølvplet,sølv,sølvbestik,Cohr,ATLA, loppefund,loppeshop,sølvtøj

Totårnede dessertskeer fra Cohr

DKK 25,00

Dessertskeer i pletsølv med et vanvittig flot fransk inspireret mønster, som jeg desværre ikke ved hvad hedder.

Skeerne er nok samlet over en længere periode, for der er 3 forskellige stempler på samlingen. De er 18 cm lange og har almindelige brugsspor.

Der er 12 stk.

Cohr blev grundlagt i Fredericia i 1860 af guldsmed Ditlev Madsen Cohr. I 1921 begyndte produktionen af forsølvede varer, og i starten blev sølvplet bestik mærket ATLA. Fabrikken var en overgang Danmarks største sølvvarefabrik, men lukkede i 1987.

Prisen er pr. stk. Fragt 49 kr. uanset antal.

cirkusplakat,plakat,gammel plakat,cirkus,Cirkus Krone,klovn,cirkusklovn,elefant,cirkuskunst,cirkuskunstnerne,Helle Abildgaard Salting,Viggo Salting,loppefund,loppeshop
SOLGT

Cirkusplakat efter maleri af Helle Abildgaard Salting

DKK 85,00

En rigtig fin gammel cirkusplakat fra Cirkus Krone med adresse, telefonnummer og biltelefonnummer – jo den er god nok, det hed faktisk biltelefon, før det blev til mobil.

Cirkus Krones historie går tilbage til 1939. Dengang hed det Cirkus Thierry, da stifteren var Regner Thierry, som selv var en af de hele 3 artister i cirkus. Billetten kostede 50 øre, men da kassereren en dag løb tør for byttepenge, blev prisen straks sat op til en krone, og siden kom foretagendet aldrig til at hedde andet end Cirkus Krone. Cirkus Krone er stadig i Thierry-familiens eje.

Motivet er malet i glade farver af Helle Abildgaard Salting, der sammen med sin mand Viggo er kendt som “Cirkuskunstnerne”. Klovnen er en gennemgående figur i parrets kunst. Fra deres bolig i Sydfrankrig arbejder de for øjeblikket på en krønike om livet med Cirkus Benneweis, som de rejste med hver sommer i en årrække.

Plakaten måler 50 x 70 cm og er i en simpel, lyserød Ikearamme i plastic med papbagside. Fin til børneværelset, men også nem at skifte.

Plakaten har en smule brugsspor, mest spor efter et 2 x 2,5 cm klistermærke allernederst i venstre hjørne.

Fragt 49 kr.

keramik vægstage,Willer Keramik vægstage,stage,keramik,Willer Keramik,Paul Donatien,Willer,retro keramik,retro,loppefund,loppeshop

Fyrfads vægstage fra Willer Keramik

DKK 150,00

Smuk retro keramik vægstage til fyrfadslys i nistret creme med blå og grøn dekoration.

Willer Keramik blev etableret i 1989 af Ellen og Paul Donatien, der drev det med værksted, butik, kaffestue og galleri med kunst fra hele verden – men mest fra Haiti, hvorfra Paul Donatien stammer.

10 år senere startede begyndte Diana og Tanja Hald som pottemagerlærlinge hos ægteparret, og i 2004 overtog de værkstedet, mens Ellen og Paul Donatien koncentrerede kræfterne om Keramikkens Hus i Ringkøbing.

Vægstagen er signeret Willer samt initialer.

Måler 17 cm i diameter.

Fragt 49 kr.

terrin,bowle,suppeterrin,kartoffelskål,punchbowle,gløggbowle,skål,lågskål,skål med låg,porcelænsbowle,porcelænsterrin,Scarlett service,Seltmann Weiden,Seltmann Weiden Scarlett terrin,Seltmann Weiden Scarlett,tysk porcelæn,service,borddækning,rosenmotiv,romantisk,sommerhus,loppefund,loppeshop

Romantisk Scarlett porcelænsterrin

DKK 100,00

Den sødeste terrin eller bowle, som er så fin til servering af kolde og varme drikke, suppe eller måske kartofler.

Porcelænsterrinen er dekoreret med et romantisk rosenmotiv i sarte rosa og grønne farver. Læg også mærke til de smukke hanke, hvor måske især den asymmetriske på låget er prikken over i’et.

Terrinen er fra stellet “Scarlett”, som er fremstillet af tyske Seltmann Weiden, der er garant for kvalitetsporcelæn. Seltmann Weiden er et famileforetagende grundlagt i 1910 i Weiden. I 1939-40 udvides med fabrikker i Erbendorf og Krummennaab, og i 1957 køber Seltmann sig ind i “königlich privilegierten Porzellanfabrik Tettau”, som er grundlagt i 1794. Efter genforeningen af øst- og vesttyskland køber Porzellanfabrik Christian Seltmann yderligere 4 fabrikker i Thüringen.

Porcelænsterrinen er i noget nær perfekt stand uden afslag og blot med en enkelt plet indvendig i bunden på størrelse med knappenålshoved. Jeg er ikke sikker på, den kan gå af.

Cirkamål: B 27 x D 22 x H 18 cm. Den rummer 3 liter.

Fragt 49 kr.

kertestager,sølvstager,stager,lysestager,pletsølv,Cohr,Cohr sølv,mesterstempel,lysestager,sølv,pletsølv,brugskunst,loppeguld,loppefund,loppeshop

Sæt fine kertelysestager i pletsølv

DKK 100,00

De to små stager til kertelys er bare så yndige.

Den ene er stemplet Cohr Denmark Atla og den anden blot Atla. Den ene kommer i en meget gammel æske fra Clausen Buch i Randers fra dengang, der kun var 4 cifre i telefonnummeret. Æskens låg er dog brudt i 2 hjørner.

Jeg kan ikke finde et sølvmærke i dem, så det må være pletsølv.

Stagerne er identiske og udført med flotte krummeluredekorationer, men der er lidt farveforskel på dem.

De måler 6 x 6 cm i bunden og er 3,5 cm høje.

Prisen er for begge stager. Fragt 43 kr.

platter, P.S.Krøyer platter,B&G platter,Bing og Grøndahl platter,platter fra Skagens Museum,P.S. Krøyer,B&G,Bing & Grøndahl,Skagens Museum,skagensmalerne,skagensmalerier,Hip Hip Hurra,Ved Frokosten,Sommeraften ved Skagen,Sommeraften ved Skagen kunstnerens hustru med hund ved strandkanten,En sommer i Skagen,Skagen,samlerobjekter,samler,loppeshop

P.S. Krøyer platter fra Bing & Grøndahl

DKK 125,00

Bing og Grøndahl platter med motiver af den impressionistiske kunstner Peter Severin Krøyer.

Platterne er fra en begrænset produktion udgivet af Skagens Museum i 1986 og 1987. De er 21 cm i diameter og kan hænges op. Ikke egnede til fødevarer.

Motiverne er de berømte malerier:

“Hip, Hip, Hurra”

“Ved frokosten”

“Sommeraften ved Skagen, kunstnerens hustru med hund ved strandkanten”

Platterne er i perfekt stand.

Prisen er pr. stk. Fragt 49 kr. uanset antal.

tepotte,tekande,engelsk tepotte,engelsk tekande,Sudrow's Burslem,Sudrow's,Sudrow's tekande,Sudrow's tepotte,engelsk fajance,Sudrow's Burslem Made in England,service,teservice,kaffebord,tea time,loppefund,loppeguld,loppeshop

Ternet tepotte fra England

DKK 85,00

Mere engelsk end en tekande fra Sudrow’s Burslem bliver det næsten ikke!

Hyg dig til Ternet Ninja eller alt muligt andet med denne skønne lille tepotte, som er fremstillet hos Sudrow’s mellem 1950, hvor virksomheden flyttede til Burslem og 1965, hvor tepotte-specialisten lukkede.

Midcentury tekanden er kommet godt gennem årene, den har krakeleringer indvendig og i bunden samt svage krakeleringer udvendig under glasuren, men den er hel og fin og uden afslag. Den er håndmalet med grå-sort-gule tern.

Tekanden er 14 cm høj inkl. låg og 22 cm bred inkl. tud og hank.

Fragt 49 kr.

Holmegaard, Holmegaard glas, drikkeglas, Holmegaard Atlantic, Atlantic glas

Holmegaard Atlantic glas

DKK 25,00DKK 30,00

Holmegaards smukke Atlantic drikkeglas i smoke med klar stilk og fod.

Ølglas – UDSOLGT

Rødvinsglas – UDSOLGT

Hvidvinsglas – UDSOLGT

7 portvinsglas

5 snapseglas

2 likørglas

2 cognacglas

Fragt 49 kr. uanset antal.

P. Ipsens Enke,vase,P. Ipsens Enke 794, P.Ipsens Enke vase,P.Ipsens Enke,P.Ipsens Enke keramtik,vase med brombærdekoration,dekoreret vase,orange vase,blomster,blomsterarrangement,keramikvase,vase,loppeguld,loppedeluxe,loppeshop

Vase med brombærrelief fra P. Ipsens Enke

DKK 350,00

Fantastisk smukt dekoreret keramikvase fra P. Ipsens Enke. Dekorationen er udført som et relief af en brombærplante med blomster og bær + en fin sommerfugl. Alt sammen naturligvis holdt i de klassiske PIE-farver.

Brombærvasen har en praktisk facon og størrelse og står i perfekt stand.

Højde 21 cm, diameter ca. 9 cm i top og bund og lidt større på midten. Stemplet med kongekrone og PIE 794 XI Denmark.

Peter Ipsen levede fra 1815 til 1860. Han kom oprindeligt i lære som snedker, men på grund af svageligt helbred skiftede han til Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor han stod i lære i 6 år som porcelænsdrejer. Han drømte om at blive selvstændig, og den 15.4.1843, faktisk på sin bryllupsdag, grundlagde han sin virksomhed under beskedne forhold. Han havde ingen ovn, så værkerne blev brændt på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Men den “simple arbejder” havde sine egne idéer og stræbte efter at opnå anerkendelse for sine teknikker. Efter hans tidlige død blev det dog hans enke, der fik udstillet værkerne verden rundt og høstede anerkendelsen og hele 56 belønninger af 1. klasse. I 1871 blev virksomheden udnævnt til Kongelig Hof Terracottafabrik. P. Ipsens Enke lukkede i 1955.

Fragt 49 kr.

Supersjov retro vandkande til 4 liter

DKK 60,00

Historien melder ikke noget om designeren var lidt småskæv, da han designede denne skøre vandkande, måske tilbage i de glade flower-power dage, men festlig blev den i hvert fald.

Det er en stor og praktisk vandkande med stort hul til påfyldning af 4 liter vand og med lang tud. Farven er kongeblå, og materialet er plastic.

Vandkanden bærer et stort stempel på siden med en kongekrone og Hammar Plast, der blev grundlangt i 1947 i Tingsryd i Sverige af brødrende Carl og Hugo Hammargren.

Står med almindelige, aldersrelaterede brugsspor.

Den er jo lidt svær at måle op, men her kommer ydermålene: Bredde ca. 47 cm, højde 25 cm, dybde 15 cm.

Fragt 49 kr.

jagtrelief,jæger,jagt,natur,bondegård,metalrelief,metalbillede,vægpynt,jagthytte,tilbehør til jagthytte,jagtudstyr,natur,jagthund,jagtgevær,loppefund,loppeshop

Detaljerigt jagtrelief i metal

DKK 125,00

Fantastisk relief med jagtmotiv støbt i metal – jeg tror, det er tin. Både jægeren, hunden og ikke mindst naturen er skildret meget detaljeret og naturtro. Der er træer, græs, buske, skyer, fugle, en bondegård og endda et vandløb.

Relieffet står i sorte og grålige toner med lidt hvid/grøn patina.

Det måler 28,5 x 17,5 cm og er mærket “Zero” på bagsiden. Monteret med original snor til ophæng.

Kender du den jæger, der skal eje det?

Fragt 49 kr.

salatsæt, salatbestik,sølv salatbestik,pletsølv salatbestik,bestik,sølv,pletsølv,sølvtøj,servering,salat,loppefund,loppeshop,sommerhus

Salatsæt i pletsølv med frugtdekorationer

DKK 85,00

Lidt royal har man vel lov at være, og selvfølgelig skal salaten serveres med salatbestik i det pureste pletsølv!

Rigtig flot er dette salatsæt i hvert fald med tunge skafter med frugtmotiver og medaljoner. Den ene af skeerne har noget slitage og patinering på bagsiden af skaftet, som du kan se på det sidste foto, men ud over det ligger sættet med blot almindelige brugsspor.

Skeerne er 25 cm lange.

Fragt 49 kr.

krydderurtepotte,urtepotte,krydderurter,menu,menu urtepotte,sort kontur urtepotte,sort kontur til krydderurter,menu stel,service,køkken,madlavning,urtepotteskjuler,urtepotteskjuler til krydderurter,porcelæn,loppefund,loppeshop

Menu krydderurtepotte

DKK 55,00

Elegant og praktisk krydderurtepotte fra Menu med plads til 3 urter eller blomster, selvfølgelig.

Serien hedder Sort Kontur og er designet af Pernille Vea.

Skjuleren er 9 cm høj og 24 cm lang og passer lige til de små persille, purløg og dildplanter, man køber i supermarkedet.

Ingen brugsspor.

Fragt 43 kr.

glasskål,glasskål med bort,bort,glasbort,rosa farvet glas,farvet glas,skål,æblekage,borddækning,serveringsskål,servering,kagebord,service,loppefund,loppeshop

Rosa glasskål med den fineste bort

DKK 100,00

Der er virkelig gjort noget ud af dekorationen på denne smukke skål i rosa farvet glas. Prøv engang at kigge nærmere på borten, som jeg synes er helt i særklasse.

Skålen er så fin til bordfad, som jeg har vist her, men forestil dig også lige en lækker æblekage serveret i denne skønhed!

Glasskålen er 31 cm i diameter inkl. bort og 8 cm høj.

Næsten ingen brugsspor.

Fragt 49 kr.

maleri,kunst,skyline,lærred,ramme,guldramme,skyskraber

Dejligt skyline maleri i guldramme

DKK 250,00

Smukt maleri med skyline motiv i behagelige blå og grå toner. Maleriet er monteret i bred, præsentabel guldramme og signeret ED.

Lærredet er B 50 x H 40 cm, og maleriets ydermål inkl. ramme er B 65 x H 55 cm.

Maleriet er i fin stand med få brugsspor på ramme.

Fragt 49 kr.

høns,hønsegård,hønsefamilie,dekorationshøns,bordpynt,påske,påskepynt,kyllinger,træfigurer,hane,høne,trædyr,træskæreri,pynteting,dyr,fjerkræ,loppeshop

Sæt med hane, høne og kyllinger i træ

DKK 65,00

Sjov og dekorativ hønsefamilie fra Sebastian Danmark.

Hanen er i mørkbejdset træ med rødbrun kam, næb og hale. Han står på metalben på træklods og er i alt 22,5 cm høj.

Hønen er i hvidmalet træ med rødbrun kam, næb og hale. Også hun har metalben og står på træklods. Hun er i alt 18 cm høj.

De to kyllinger er udskåret i træ og hvidmalede med rødbrune kamme og næb.

Hele hønsegården har svage brugsspor og den ene kylling har et dårligt øje, men kun på den ene side (se foto).

Er de ikke søde?

Fragt 43 kr.

retro skoletaske,vintage skoletaske,gammel skoletaske,skoletaske,taske,lædertaske,læder skoletaske,skole,midcentury,60'erne,retro,loppefund,loppeshop,loppedeluxe

Retro skoletaske i læder

DKK 95,00

Velpatineret læderskoletaske fra 60’erne. Den er i gedigent, brunt læder og i god stand både indvendig og udvendig.

Du skal være opmærksom, at tasken har patina som følger:

Nitter og øjne ved hanken er rustne. Det blev de nu ret hurtigt dengang.

Læder omkring øjne ved hank er skrøbelig, så bær ikke alt for mange liter mælk i tasken.

Der er skrevet navn med kuglepen inden i tasken. Det var et must i 60’erne.

To syninger er gået op 3-5 cm allerøverst på taskens rum. Sådan var enhver skoletaske med respekt for sig selv.

Der er nogle knappenålsstore stænk foran på tasken (se foto). De må være af nyere dato, for jeg husker ikke, at malerrullen var opfundet dengang.

Men overordnet set er tasken i meget bedre stand, end min egen skoletaske i 60’erne, og en super god, dekorativ og sej lædertaske, det er det i hvert fald!

Fragt 49 kr.

 

avisholder,tidsskriftholder,magasinholder,opbevaring,avis,magasin,tidsskrift,småmøbler,hessian,bambus,hessian magasinholder,sommerhus,oprydning,hold orden,loppefund,loppeshop,loppeguld

Rummelig magasinholder i mørk bambus med hessian

DKK 85,00

Slut med rodet – denne flotte magasinholder har rigelig med plads til dit daglige læsestof. Den er fremstillet i mørklakeret bambus med lyst hessian.

Magasinholderen står i find stand med almindelige brugsspor, et lille mærke i stoffet oppe på kanten og så er der jo selvfølgelig de naturlige uregelmæssigheder et par steder i selve bambussen (se foto).

Bredde 60 cm, højde 36 cm og dybde 27 cm.

Fragt 49 kr.

 

jordbærskål,kiksespand,Fyens Glasværk,opaline,opalglas,opalineglas,Fyns Glasværk,glaskunst,skål,lågkrukke,glasspand,bordskål,antikviteter,antik,boligindretning,boligstyling,loppefund,loppeshop

Jordbærskål og kiksespand i opalineglas

DKK 350,00DKK 500,00

Rigtig fine opaline glasting, angiveligt antikke og fra Fyens Glasværk.

Jordbærskålen er med emaljemalede blomster på en dejlig, turkisblå bund. Skålen er hel og fin, og hanken har lidt patina. Skålen måler 21 cm i diameter og er 10,5 cm høj + hank

KIKSESPANDEN ER SOLGT! Kiksespanden er malet med en mere mintfarvet bund og smukke roser med emaljestrøg. Den er i rigtig flot stand overalt. Kiksepanden måler 13,5 cm i diameter og 14,5 cm i højden + låg og hank.

Det er ikke et sæt, men passer fint sammen.

Fragt 49 kr. uanset om du køber den ene eller begge.

Relief,Relief stel,Relief stentøj,Nissen,Nissen Langå,Kronjyden,B&G,Bing og Grøndal,stentøj,stentøjsstel,testel,borddækning,kaffebord,the,Relief tekande,Jens Harald Quistgaard,midcentury,retro,loppeguld,loppefund,loppedeluxe,loppeshop,testel

Relief stentøj af Jens Harald Quistgaard

DKK 30,00DKK 500,00

Det smukke Relief stentøjsstel er designet af Jens Harald Quistgaard i 1959-1960 for Kronjyden, senere Nissen og B&G. Grundet de skiftende virksomhedsnavne har stellet forskellige stempler i bunden, alt efter hvilken periode de er fra (se foto). Nogle af tingene er så gamle, at de ikke er stemplede, for i starten brugte man et lille klistermærke, som kun i få tilfælde er bevaret.

Stellet er i god stand med få brugsspor. Nogle få af tingene har små nister eller uregelmæssigheder i glasuren. Kontakt mig, hvis du vil høre nærmere om de enkelte dele. Jeg har disse Relief ting:

8 par kopper

10 stk. desserttallerken Ø 17 cm

3 stk. desserttallerken Ø 20 cm – SOLGT!!!

1 stk. sukkerskål med låg

1 stk. flødekande

1 stk. oval tekande

1 stk. marmeladekrukke med låg og hank

1 stk. vase

1 stk. firkantet fad 30 x 23 cm

1 stk. rundt bordfad Ø 27 cm

10 stk. frokosttallerken Ø 21 cm med grøn glasur i midten

1 stk. flad tallerken Ø 25 cm med grøn glasur i midten

4 stk. askebæger – gode til smør, peanuts, godter og andet småt – SOLGT!!!

3 stk. løs underkop

Fragt 49 kr. uanset hvor mange dele, du køber.

porcelænslaks,B&G porcelænslaks nr 2366,2366,B&G 2366,porcelænsfisk,porcelænsfigurer,B&G figurer,porcelænsfisk,laks,laksefigur,fisk,samlerobjekter,porcelæn,porcelænsfigurer,nips,boligstyling,maritimt,fisk,loppedeluxe,loppeshop

B&G laks nr. 2366

DKK 750,00

Smuk og livagtig porcelænslaks fra B&G. Skællene står profilerede og knivskarpe med et fantastisk farvespil, ligesom øjne og finner er ekstraordinært fine og naturtro – ja det var så stort set hele fisken, jeg fik fremhævet her, men det er også en af de helt “store” porcelænsfigurer fra B&G! Laksen fremstilles ikke længere.

Figuren har nr. 2366 og er stemplet og signeret FL. Den er 22 cm lang og står i hel og fin stand.

Fragt 49 kr.

fuglefoderhus,fuglehus,rust fuglehus,fugle,vinter,fuglefodring,vinterfodring,have,altan,ornitolog,friluftsliv.outdoor,loppeshop,loppefund,loppedeluxe

Originalt fuglefoderhus i rust

DKK 450,00

Jeg har et af de originale, håndfremstillede, kvalitetsfuglefoderhuse fra omkring årtusindskiftet. Et produkt, der er kopieret adskillige gange, men dette er altså den ægte, danske vare.

Rusten er ren naturfinish og hverken påmalet rustfarve eller fremkaldt ved hjælp af kemikalier.

Der medfølger vægbeslag, så fuglefoderhuset kan monteres på mur. Det kan selvfølgelig også hænges i et træ eller bruges stående. Hvis du ikke skal fodre fugle, så er det også superflot at bruge til forskellige former for dekoration.

Selve foderbrættet er 25 x 25 cm, højde fra bund til tagryg 37 cm. Vægt 2,6 kg.

Fragt 49 kr.

keramik,Michael Andersen,Michael Andersen keramik,Bornholmsk keramik,keramik stager,Michael Andersen keramikstager,stager,kronelys,lysestage,bordpynt,retro,klassiker,loppeguld,loppedeluxe,loppeshop

Michael Andersen keramikstager

DKK 175,00

Et par fine Michael Andersen keramikstager til almindelige kronelys. Stagerne har brune rådyr og blad reliefdekorationer på beige bund.

De er stemplet med de 3 fisk i bunden og er i fin stand og uden afslag.

Michael Andersen levede fra 1859 til 1931. Hans keramiske virksomhed lå – og ligger stadig – på Lille Torv 7 i Rønne. Her har man lavet keramik siden 1773. Der blev eksperimenteret meget med glasurer på Michael Andersens værksted, og Michael Andersen blev internationalt anerkendt for at udvikle banebrydende glasurer.

Diameter 12,5 cm. Højde 3,5 cm.

Prisen er for begge stager. Fragt 49 kr.

West Germany,W.Germany,West Germany keramik,West Germany vase,keramikvase,blå keramik,retro,retro keramik,loppeshop,loppefund,loppedeluxe

Superflot retro West Germany vase

DKK 100,00

Skøn W.Germany vase med blank glasur i de skønneste farver, der passer ind i ethvert nordisk hjem.

Den har en smuk form og ikke for stort hul i toppen, så den kræver ikke voldsomt mange blomster.

West Germany er vesttysk keramik fra begyndelsen af 1950erne til slut-70’erne. Efter 2. verdenskrig var landet udbombet, men blandt andet Marshall-hjælpen fik sat gang i industriproduktionen, heriblandt en række keramikfabrikker. Designudtrykket kan føres tilbage til Bauhaus-skolen i 1920ernes Tyskland, og selve materialerne, der blev brugt, var ikke af en særlig høj kvalitet. Derfor er vaserne også skrøbelige, men de som har overlevet, er i dag eftertragtede retroeffekter.

Vasen er 26 cm høj, 10 cm i diameter på det bredeste sted, og hullet er 5 cm.

Fragt 49 kr.

Desirée, Desirée kaffestel,Desirée stentøj,kaffebord,retro,70'er,kaffe,kaffestel,stel,stentøjsstel,brunt stentøj,keramik,service,køkken,gæster,gæstebord,tekande,kaffekop,sukkerskål,flødekande,loppefund,loppeshop

Desirée stentøjs kaffestel supplement eller opstart

DKK 5,00DKK 65,00

De flotte stentøjsstel fra 70’erne er tilbage!

Se nu blot dette smukke og pæredanske Desirée, hvor hver enkelt del er håndmalet og signeret af maleren. Derfor er hver del unik, og der kan naturligvis være forskelle i mønster og farver.

Jeg har nok til, at du kan starte fra bunden og straks stå med et helt kaffestel, men skal du blot have suppleret, kan du også gøre det her for en billig penge.

Delene er i fin stand med få brugsspor – MEN låget på tekanden har været i stykker og er limet. Jeg sender det selvfølgelig med alligevel, selv om du måske blot vil bruge kanden som en smuk vase eller en solid saftkande.

Jeg har 1 kop, som har en lille revne indvendig. Den koster næsten gratis, men husk at bestille en løs underkop med. Så er der 1 kop, som har et anderledes øre (se “fællesfoto” til venstre). Den koster det samme, også den er ekskl  underkop.

Lige nu har jeg disse dele:

14 par kopper

1 kop med lille revne indvendig

1 kop med rundt øre

4 løse underkopper

18 desserttallerkner

1 flødekande

1 sukkerskål med låg uden hul til ske

1 sukker/marmeladeskål med låg og hul til ske

1 tekande med limet låg

1 skål Ø 18,5 x H 3 cm

1 fad Ø 23 cm

1 fad Ø 28 cm

2 kuvertaskebægre/saltkar

Fragt 52 kr. uanset hvor meget, du bestiller

Gianni Giovanni,Gianni Giovanni herrearmbånd,Gianni Giovanni smykker,herrearmbånd,herresmykker,herrer,drengearmbånd,italienske smykker,læderarmbånd til mænd,stålsmykker,loppeshop,loppefund

Gianni Giovanni herrearmbånd

DKK 275,00

Yderst præsentabelt herre/drengearmbånd i stål og sort læder. Et elegant smykke i kraftigt, gedigent materiale. Kun brugt få gange og i superflot stand. Kommer i gaveæske fra guldsmed Bræmer-Jensen i Randers.

Herrearmbåndet er 16,5 cm langt, når det er lukket, så det er til et ganske spinkelt håndled.

Armbåndet er stemplet Gianni Giovanni.

Fragt 49 kr.

italienske lertallerkner,lertallerkner,tallerkner,italienske tallerkner,italien,La Primula SRL, La Primula Italy,Italy,pottery,italian pottery,service,italiensk service,hvide tallerkner,borddækning,loppefund,loppeshop
SOLGT

Skønne italienske lertallerkner

DKK 20,00

Skal disse dejlige, italienske lertallerkner være med til at sætte den sydlandske stemning i din borddækning inde eller ude, så skal det ikke koste dig nogen bondegård.

Tallerknerne er i rigtig fin stand. Kun en enkelt har spor efter bestik, og så kan der være en kende farveforskel på lerkanterne eller et par mikroskopiske nister i den hvide glasur, ellers er de som nye.

I bunden er præget “La Primula SRL Made in Italy” samt en blomst og to vinglas.

De måler 25 cm i diameter og er 3 cm høje. Jeg har 20 stk.

Fragt 52 kr. uanset antal.

Rørstrand,Rørstrand Sobra,Rørstrand fad,ildfast fad,ovnfast fad,fajance,porcelæn,service,borddækning,retro,svensk fajance,rørstrand,spisestel,boligstyling,loppedeluxe,loppeguld,loppeshop

Lækkert Rørstrand “Sobra” ovnfast fad

DKK 175,00

Det store, smukke fajancefad er af bedste, svenske kvalitet fra Rørstrand. Fadet er fra serien Sobra, men du behøver absolut ikke have noget med samme mønster i forvejen for at kunne sætte dette fad på bordet. Det passer til næsten alting. Mønstret er på samme tid både retro og tidløst.

Rørstrand blev grundlagt 1726 i Stockholm. Fabrikken flyttede i mellemkrigstiden til Göteborg og kom senere i finsk eje og er i dag en del af Iittala.

Fadet måler 37 x 30 cm og er 4,5 cm højt og er i fin stand.

Fragt 49 kr.

torso,mannequin torso,krop,mande torso,herre torso,sicpack,udstilling,boligstyling,boligindretning,figurer,loppefund,loppeshop,mand,mannequin

Herre mannequin torso

DKK 250,00

Her er manden, der aldrig siger dig imod. Og så er hans udseende perfekt med sixpack og det hele!

Giv ekstra liv og humor til din indretning eller skynd dig at sikre gaven til kvinden, der har alt.

Der er tale om en erfaren herre, så han har lidt patina – dog ikke rynker! Han er 67 cm høj.

Jeg har 2 stk. af disse mannequin torsoer. Prisen er pr. stk. 1 STK. ER SOLGT!

Kun afhentning.

 

 

sættekasse,retro sættekasse,gammel sættekasse,hylde,reol,retro,midcentury,tændstikbil,indretning,loppeshop

Fed retro sættekasse

DKK 135,00DKK 160,00

Dette er sættekassen, der var et must på ethvert ungdomsværelse i 70’erne. Altså ikke den helt gamle, som har været brugt på trykkerierne.

Sættekassen er i fyrretræ og har taget en ualmindelig smuk patina, så den er helt gylden.

VW boblen er ny og ubrugt og kan medfølge for 25 kr.

Den lyseblå Anglia er min egen og ikke til salg!

For reklamelastbiler se her.

Sættekassen måler B 51,5 x H 40 x D 5 cm.

Fragt 49 kr.

oliven,olivenolie,ekstra jomfru olivenolie,borddækning,tapas,tapasbord,anretning,porcelæn,håndmalet,fransk,brugskunst,loppefund,loppeshop

Håndmalet fransk olivensæt

DKK 75,00

Lækker lille olivenoliekande med tilhørende salt- og pebersæt.

Sættet er dekoreret med profilerede, håndmalede olivenmotiver på gul bund, og olivenkanden har aftagelig prop, som man skal holde fingeren på, når man hælder af tuden.

Olivensættet er i fin stand og i den grad klar til dit tapasbord.

Kanden er 15 cm høj. Salt og peber nøjagtig det halve, 7,5 cm.

Fragt 49 kr.

cabaretfad,tapasfas,sushifad,fad,fad med glasskåle,midcentury,borddækning,fade,frokostbord,loppefund

Klassisk midcentury cabaretfad

DKK 100,00

Gedigent cabaretfad i lyst træ med udskårne rum til de 3 skåle i solidt, klart glas.

Fint til tapas, sushi, godter og frugt – ja alt hvad der fås i små bidder!

Træbakken måler 35 x 16 cm og glasskålene 13 x 9,5 cm + ører.

Står i fornem stand med minimale brugsspor.

Fragt 49 kr.

Holmegaard glas,Holmegaard askebæger,blåt holmegaard glas,blåt glas,Holmegaard Akva,Per Lütken,farvet glas,Holmegaard,holmegaard,pindblæst glas,loppefund,loppeshop

Små Holmegaard skåle i blå smoke

DKK 65,00

Tunge Holmegaard Akva skåle i blåt, pindblæst glas. Designet af Per Lütken i 50’erne og 60’erne.

Vælg mellem:

Lille rund skål Ø 10,5 x H 4 cm, graveret “Holmegaard PL 15738”

Stor rund skål Ø 14 x H 4 cm, graveret “Holmegaard 19 PL 61”

Stor rund skål Ø 13 x H 5 cm, uden gravering

Aflang skål (eller askebæger) 15  x 13 x H 5,5 cm, graveret “Holmegaard PL 15235”

Skålene står med lidt ridser og brugsspor, men stadig superflotte. Sælges derfor for 65 kr. pr. stk. uanset størrelse.

Fragt 49 kr. uanset antal.

 

teak cognacglas,teak,træglas,dekorationsglas,pynteting,nips,træting,trædrejeri,loppefund,loppeshop

Sæt med 3 teak cognacglas

DKK 100,00

Tre superflotte dekorationsglas i teak. De er hånddrejede, så ingen af dem er helt ens. Der er masser af knaster, som danner helt forskellige mønstre i træet.

De to små er 9 cm høje, og det store er 10 cm højt.

Fragt 43 kr.

jagt,jagtmotiv,jagthund,fasan,jæger,relief,dekoration,væg
SOLGT

Relief med klassisk jagtmotiv

DKK 95,00

Ren nostalgi for enhver jæger eller hvem der søger klassiske motiver til at hænge op på væggen. Relieffet har en livagtig struktur og slidmærker i glasuren på udsatte steder, så helt nyt er det bestemt ikke.

Sendes til nærmeste GLS pakkeshop for 49 kr.

stelton,hvid stelton,stelton kaffekande,stelton bakke,stelton flødekande,stelton sukkerskål,kaffe,kaffebord,gammelt stelton,stelton kaffesæt,kaffekande,termokande,flødekande,sukkerskål,serveringsbakke,hvidt kaffeservice,loppefund,loppedeluxe,loppeshop

Originalt Stelton kaffesæt

DKK 25,00DKK 85,00

Retro kaffesæt i hvidt kunststof fra Stelton designet af Erik Magnussen.

Erik Magnussen har modtaget adskillige hædersbevisninger for sit arbejde. Magnussen blev født i 1940 i København og fik afgang med sølvmedalje fra Kunsthåndværkerskolen i 1960. Han har bl.a. arbejdet for Bing & Grøndahl, Fritz Hansen, Paustian og Stelton.

Sættet her er fra den originale produktion og i god stand med almindelige brugsspor. Termokanden er også fin indvendig. Til gengæld har flødekanden et par små spor indvendig i toppen, hvor låget sidder fast og tilsvarende en ca. 1 cm revne i den hvide folie udvendig, som om låget har været trykket for hårdt i. Skaden er så lille, at den ikke kan fotograferes!

Til sættet hører:

Termokande H 30 cm, Ø 10.5 cm SOLGT

Bakke H 2.5 cm, Ø 40 cm.

Flødekande H 9.5 cm, Ø 8 cm.

Sukkerskål H 5.5 cm, Ø 10.5 cm.

Fragt 49 kr. uanset antal.

stempelkande,bodum stempelkande,Bodum,kaffe,kaffebrygning,kvalitetskaffe,morgenbord,brunch,morgenmad,morgenkaffe,køkken

Bodum stempelkander

DKK 65,00DKK 75,00

Kaffeelsker? Så bliver du nødt til at eje en stempelkande, så du kan nyde den skønne smag af rygende varm, nybrygget kvalitetskaffe!

Jeg har 3 gode stempelkander fra Bodum:

Lille kande med stållåg til ca. 2 kopper

Stor kande med plastlåg til ca. 6 kopper – måleske og brugsanvisning medfølger

Stor kande med stållåg til ca. 6 kopper – SOLGT!

Prøv det – du kommer nok ikke til at drikke kaffemaskinekaffe igen 🙂

Fragt 49 kr.

 

figur,lerfigur,eskimo,keramik,porcelæn,pynteting,loppefund

Den yndigste eskimo i ler

DKK 100,00

Hun er lidt svær at stå for, denne fine eskimopige i kamikker og sælskindsjakke. Figuren “starter” med et charmerende naivt ansigt, hvorefter både detaljeringsgrad og glans i glasuren stiger fra tøjet, over pelskanten og til håret. Værket er dekoreret i dejlige, nordiske farver.

Figuren er gjort i ler, og den er i fin stand uden afslag, har dog lidt overfladiske ridser i glasuren på den ene side, som du kan se på fotoet. Den er af japansk oprindelse.

Højde 25 cm

Fragt 43 kr.

 

 

 

taburet,skammel,lædertaburet,stol,patina,autentisk,rustik,loppefund,småmøbler,indretning,boligstyling

Gammel, slidt lædertaburet

DKK 250,00

Jeg tør næsten garantere, at det ikke er et berømt designikon, der står bag dette fede, gamle møbel. Vi er nok nærmere derhenne, at der ikke findes andre af samme slags i hele verden, for det ligner bestemt noget, som fatter har snedkereret ude i værkstedet i de kolde vinteraftener, fordi han altså manglede en taburet. Pudsigt nok er han så sluppet vanvittig godt fra det og har (sikkert ganske uforvarende) skabt den mest charmerende lille taburet, som samtidig er solid og stabil.

Faktisk er der slet ikke noget godt at sige om taburetten, bortset fra, at den er aldeles uimodståelig. Den er gammel og slidt. Den er senere repareret med nye skruer, og så blev der nogle huller i overskud. Et par blå malerklatter på kanten er det også blevet til. Læderet er noget krakeleret, og en rand samt nogle malingspletter (tror jeg) på sædet kan vi også levere.

Kort sagt en helt unik og autentisk taburet, der giver begrebet patina nye dimensioner!

Nu til et par facts:

Stel i mørkt træ med tilspidsede ben med metal møbelsøm og sæde i brunt læder monteret med messingsøm.

Højde 49 cm og diameter ca. 30 cm.

Fragt 52 kr.

magasinholder,avisholder,opbevaring,bogreol,indretning,aviser og blade,loppefund,lærred,boligindretning,studiebolig

Magasinholder i lærred

DKK 49,00

Sådan får du styr på dine magasiner, aviser og reklamer! Sjov retro magasinholder i lærred med tekst, monteret på metalstativ med plasticfødder.

Magasinholderen står i fin stand, den har en lille smule trykfarve indvendig langs rørene i toppen samt i bunden, men det er nu ikke noget slemt. Lærredet er off white/beige med sort tekst, og stativet er lakeret sort i cirka glans 30.

L 32 x B 20 x H 30 cm.

Fragt 43 kr.

keramik,keramikvaser,keramikstager,lertøj,stentøj,boligstyling,loppefund

Hotte keramikvaser/-stager

DKK 50,00

Dejlige vaser i keramik med blank, brun glasur. Ikke blot vaser, for man kan faktisk også sætte stearinlys i. De er bare superhyggelige, uanset hvor du stiller dem. Og så er de selvfølgelig superhotte i enhver boligstyling lige nu!

Prisen er pr. stk. Der er 1 stk. tilbage!

Højde 19 cm.

Fragt 49 kr.

 

Sennepskrukke,B&G sennepskrukke Apotekerserien,Apotekerserien,Apotekerkrukker,apotekerglas,Bing og Grøndahl,porcelæn,sennepsglas,køkken,60'erne,krydderiglas

B&G sennepskrukke fra Apotekerserien

DKK 150,00

Bing og Grøndahl sennepskrukke no. 494 med plads til ske. Lågkrukken er fra Apotekerserien, som er skabt af Bo Bonfils i slutningen af 60’erne. Apotekerserien var ret omfattende og bestod blandt andet af følgende: krydderikrukker, opbevaringskrukker til sukker, mel, kaffe, the, müsli, hundekiks, pebbernødder, cacao, the osv, skåle til servering, saltkar, marmeladekrukke, patékrukke, sennepskrukke, kopper, æskebæger og mange mange flere spændende dele.

Bo Bonfils er desuden kendt for sine smukke plakater til Tivoli, Lousiana og DSB samt Georg Jensen bestik i rustfrit stål.

Krukken er 7,5 cm høj og 8 cm i diameter. Ingen brugsspor.

Fragt 43 kr.

porcelænslamper, porcelænsfigur lamper, porcelæn,nips,indretning,lamper,loppefund
SOLGT

To fantastiske porcelænslamper

DKK 350,00

To uimodståelige, gamle porcelænslamper i utrolig smukke farver og meget detaljerigt tilvirket. Mand og kvinde, som vistnok er meget optaget af hinanden.

Figurerne er ikke stemplet, og jeg tør ikke tænke på, hvad de ville koste, hvis de var!

Højde på selve porcelænsfiguren er 14 cm.

Højde på lampen uden skærm er 19 cm.

Højde på lampen med skærm er 25 cm.

Skærmene medfølger gratis, de er hele og i orden, men har en skjold på den ene side. Lamperne er til små runde pærer med lille fatning. Pærer medfølger ikke.

Prisen er for dem begge to. Fragt 49 kr.

gammel jernvægt, vægt, gammel vægt, jernvægt, køkkenvægt,støbejern,indretning,boligstyling

Gammel “Karen” jernvægt

DKK 125,00

Så er der dømt Morten Korch med smukke Karen her!

Vægten er i støbejern og ganske tung. Vægtskålen er en grøn emaljeskål fra Glud & Marstrand. Vægtskalaen er slidt næsten helt i bund, og jeg tror, der mangler et kontralod på vægtstangen. Selve stativet har været malet både guld og sølv, men fronten står originalt.

Som vægt er den nok ikke så driftsikker, men mon ikke også man nærmere ville bruge den til dekorationsformål eller til lige at lægge nøgler eller smykker på?

Vægten er 27 cm høj og 22 cm bred. Skålen er 20 cm i diameter.

Fragt 49 kr.

jern, jernting, rustne jernting,rust,dekoration,boligstyling,blomsterbinderi,blomsterbinding,loppefund,loppeshop,rist,søm,bolte,jernkæde,jernrist,øskner

Sæt autentiske dekorationsmaterialer

DKK 225,00

Fantastisk fund, hvis du beskæftiger dig med blomsterbinding, boligstyling eller anden dekorationsvirksomhed!

Autentiske jernting, der har været brugt på en jysk bondegård. 10 godt rustne effekter eller i alt 13 1/2 kg jern.

Rist med ramme 25 x 26 cm. Kæde 2,45 m. Øskner 16 og 18 cm. Søm og bolte 27,5 – 35 cm.

Det er i hvert fald et sæt, du ikke finder andre steder 🙂

Fragt 52 kr.

landkort,søkort,kort,hærkort,geodætisk institut,geografi,Danmark,atlas,fyn,Jylland,loppefund

Hærkort og Geodætisk Institut kort

DKK 25,00

Gamle landkort.

Mærket Geodætisk Institut: Nordborg, Nakskov, Kolding, Vojens, Mommark, Juelsminde, Jelling, Koldby Kås, Fredericia, Haderslev, Grenå, Korsør, Herning, Ikast, Horsens.

Mærket Hærkort: Fåborg, Bogense, Sønder Omme, Lohals, Tommerup, Bagenkop, Svendborg.

Det er ikke nødvendigvis hele byen, som er på kortet. F.eks. er Grenå kun en lille stump land og en masse vand.

Kortene kan være gulnede og let slidte i kanten.

Skriv i bemærkninger, hvis der er en bestemt by du ønsker, eller om der skal være mest land eller mest vand.

Størrelsen er 74,5 x 60 cm.

Fragt 43 kr. i alt uanset antal du bestiller.

emalje,emaljefad,Glud & Marstrand,Madame Beige,G&M,emaljeting,køkkenting,udstyr,fad,ovnfad,køkken

Glud og Marstrand emaljefad

DKK 60,00

Ovalt Madame Beige emaljefad fra Glud og Marstrand. Fadet er i rigtig fin stand, næsten som nyt indvendig, et afslag i emaljen på det ene håndtag og lidt ridser under bunden.

Glud & Marstrand blev grundlagt i København den 4. august 1879 af blikkenslager Poul Glud og isenkræmmer Troels Marstrand. Blandt de tidlige produkter er det emaljerede køkkentøj med GM-mærket populære i eftertiden.

Fadet måler 38 cm inkl. hank i længden, 21,5 cm inkl. kant i bredden og 4,5 cm i højden.

Fragt 49 kr.

tøjdyr,retro,elefant,legetøj,60'er,jernbanefløjl,boligstyling,plys,legetøj,loppeshop,loppefund

Verdens sødeste retro fløjlselefant

DKK 75,00

Denne herlige tøjelefant er perfekt som stilbrud, når du skal style din bolig. Som et ordentligt retrodyr er den naturligvis syet af jernbanefløjl – det helt smalle – i 2 orange nuancer. Ansigtet er printet på stoffet, og trædepuder, snude og ører indvendig er af 60’er plys.

Elefanten er gammel, men i fin stand, har blot 4 bittesmå slidpletter ved snablen, hvor fløjlen ikke længere er så høj.

Måler 30 cm i bredden, 30 cm i dybden (siddende) og 55 cm i højden (udstrakt).

Fragt 49 kr.

 

teak,teaktræsæske,tændstikæskeholder,tændstikker,husholdningstændstikker,retro,teaktræs pynteting,boligstyling,loppefund,loppeshop,loppeshoppen

Teaktræs tændstikæske-æske

DKK 65,00

Teaktræsæske med udskåret hjerte, oprindeligt til opbevaring af husholdningstændstikæsker. Den er lækkert udført med afrundede hjørner m.m. Har med tiden fået lidt patina, men er stadig rigtig flot. Den gamle tændstikæske medfølger selvfølgelig, den er dog uden selve kassen og tændstikkerne.

Teaktræsæsken er 11 x 5 x 19,5 cm.

Fragt 43 kr.

messinglampe,messing,lampe,belysning,bordlampe,messing bordlampe,rigt dekoreret messinglampe,loppefund,loppeshop

Rigt dekoreret messinglampe

DKK 125,00

En superflot gammel messinglampe. Den vejer godt til og er udført med sirlige dekorationer i rigt mål. Lampen er monteret med 150 cm guldledning og stik, selvfølgelig. Den virker upåklageligt.

Foden er 9,5 cm i diameter, og messingdelen er 17 cm høj. Total højde inkl. fatning 24 cm.

Den viste lampeskærm medfølger ikke, da den er beskadiget.

Fragt 49 kr.

smærebrætter,smørebræt,B&G smørebrætter,Bing og Grøndahl,stentøj,borddækning,boligudstyr

11 stk. B&G smørebrætter

DKK 550,00

Bing og Grøndahl Columbia stentøjs smørebrætter i grå med sort cirkelmønster. Alle er i fin stand og uden brugsspor.

Sælges samlet til kun 550 kr. Har du brug for at købe en mindre antal, så kontakt mig. Prisen er så 100 kr. pr. stk. (som stadig er billigt).

Fragt 49 kr.

 

stavangerflint,æbleskål,skål,porcelæn,æblekage,borddækning,service,kartoffelskål

Stavangerflint æbleskål i porcelæn

DKK 75,00

Den fine porcelænsskål fra Stavangerflint Norway er formgivet med bølgende sider og bemalt med efterårsmotiv med æbler og nødder. Skålen har guldkant udvendig og sirlig guldbort indvendig. Den fremstår stort set uden brugsspor.

Farmor ville garanteret bruge skålen til æblekage. Hvad vil du bruge den til?

Ydermålene er 20,5 cm på hver led og 9 cm i højden.

Fragt 43 kr.

 

vaser,vasesæt,boligstyling,retro vaser,keramikvaser,keramik.

Sæt af flade vaser i skønne farver

DKK 125,00

Sæt med 3 forrygende keramikvaser. Selv om både den klassiske formgivning og farverne er topmoderne lige nu, stammer de tilbage fra forrige århundrede.

Den grå vase er 22 cm i diameter og 20 cm høj. Den står som ny og er med mat glasering.

Den sorte vase er 15 cm i diameter og 14 cm høj. Har enkelte mikroskopiske ridser og er med blank glasering.

Den gule vase er 9 cm bred og 14 cm høj. Ved fotografering har jeg opdaget et par små revner på bagsiden (se foto), som jeg aldrig har lagt mærke til, selv om jeg har haft vaserne i mange år. Jeg sender den med alligevel, den er ligesom prikken over i’et, når vaserne står uden blomster. Den gule vase står med blank glasering.

Fragt 49 kr.

stråhat,revy,Randers Revyen,rekvisit,hat,teater

Revyrekvisit fra “Randers i Hatten”

DKK 65,00

Den fine stråhat er en rekvisit fra revyen “Randers i Hatten” i 1976 på det hedengangne Hotel Kongens Ege. Medvirkende i revyen var Jens Okking, Bent Warburg, Ebbe Trenskow, Helle Winge og Lis Adelvard.

Stråhatten er håndlavet i Danmark af Atelier Schack og mærket Mme Shackie, Paris. Den selvklæbende strimmel, som teksten er skrevet på, er gået lidt løs i kanten, ellers er hatten i perfekt stand trods sine snart 45 år.

Sjov og dekorativ effekt…

Fragt 43 kr.

 

 

julemand,julemanden,julenisse,nisser,jul,julepynt,julegaver,Santa Claus,Santa,loppefund,loppeshop

Stor julemand med sæk og gave

DKK 125,00

Julemanden er både rar, gavmild og glad, som du kan se her.

Han er godt 60 cm høj og vejer ikke ret meget. Julemanden er klædt i fløjl med plyskanter og en klokke for enden af huen. Den ringer selvfølgelig, når man bevæger hans hue. Sækken, snoren, gaven og gavebåndet er i guldstof, ansigt og hænder plastic, mens skægget er nylonagtigt.

Mon ikke han skal sprede juleglæde i dit hjem?

Fragt 49 kr.