To royale plakater fra 1966 og 1968

DKK 60,00

Se nu lige de smukke unge kongelige og deres yndige baby. Det er unægtelig noget tid siden!

Tekst under forlovelsesplakaten er:

“Tronfølgeren, Hds. Kgl. Højhed Prinsesse Margrethe og Greve Henri de Laborde de Monpezat”.

Og nu bliver det pudsigt, for Familie Journalen, som har udsendt plakaterne som bilag til ugebladet, har simpelthen gættet forkert med hensyn til navnet på den nyfødte prins:

“Prins Christian med sine forældre tronfølgeren Hds. Kgl. Højhed, prinsesse Margrethe og prins Henrik”.

Familie Journalen havde altså ikke lige gættet, at det unge tronfølgerpar agtede at bringe orden i kongerækken ved at døbe deres søn Frederik. Som bekendt dog med Christian som fjerdenavn.

Plakaterne er uindrammede og måler 48 x 66 cm. Alderen taget i betragtning er de i fornem stand. Man kan se, at de har været foldet sammen, og der et par smårevner og ganske lidt slitage i kanterne.

Prisen er for begge plakater.

Fragt 43 kr.