Manuel skrivemaskine fra 70’erne

DKK 75,00

Tilbage i 70’erne var maskinskrivning obligatorisk, hvis man ville have sin handelseksamen. Maskinskrivning foregik i et lokale med enkeltmandsborde med en skrivemaskine som denne på hvert bord. Så var der en skærm hen over tasterne, så man ikke kunne se bogstaverne. Pegefingrene blev plantet på f og j. Ud af højttalerne drønede “Oh, Pretty Woman” med Roy Orbison. I takt til musikken skrev man fjfjfjfjfj en million gange. Og det krævede nogle alvorlige fingerkræfter! I næste time blev flere fingre og flere bogstaver koblet på, og inden året var omme, kunne man skrive blindskrift med 10 fingre. Alle der har lært det, gør det stadig, tror jeg. Det ligger lige så fast på rygraden som “Oh, Pretty Woman” gør.

I dag vil man nok bruge denne smukke, gamle skrivemaskine til dekoration, men den kan faktisk skrive, hvis man skifter farvebåndet. Farvebånd kan stadig købes på nettet. Når man lægger låget på, bliver den til en kuffert. Alt i alt altså en tidlig bærbar 🙂

Den er af mærket Welco 200 De Luxe og er mærket No. 80 73797.

Skrivemaskinen er japansk, uopslideligt kram, og den står med aldersrelaterede brugsspor.

Fragt 52 kr.