Gammel Faxe ølkasse i træ

DKK 175,00

Tilbage i 70-80’erne var denne forrygende ølkasse noget af det hotteste inventar i ethvert ungdomsværelse eller den første lejlighed, lige når man var flyttet hjemmefra. Den passer perfekt til at opbevare LP’er i, har den rigtige størrelse til sengebord – eller man byggede en hel reol af ølkasser. Før det har ølkusken knoklet rundt med de tunge trækasser fyldt med øl i glasflasker.

Denne her “ta’ en Faxe” er nok i den sjældnere ende. Der er tekst på 1 side, og den anden side er malet i den hotteste modefarve, nemlig brun, som man naturligvis gjorde for at gøre møblet rigtig fint.

Standen er alderen taget i betragtning god. Det ene bundbræt har en skade og er revnet (se foto). Derfor sælges ølkassen så billigt.

Trækassen måler L 44 x B 28 x H 26 cm.