FDM kølerfigur nr. 17

DKK 650,00

Citat fra FDM bladet Motor 24. august 1912: ”Efter Anmodning fra flere Medlemmer har Styrelsen for FDM nu ladet fremstille et nyt Vognemblem i ægte Emaille og Guld.” Citat slut.

Den i dag ganske sjældne kølerfigur blev tegnet af billedhugger Anders Bundgaard og fremstillet af juveler Fritz Heimbürger eller juveler Dragsted. Hver kølerfigur blev mærket med nummer, da det var planen, at den skulle leveres tilbage, såfremt man forlod FDM. Sådan gik det altså ikke med kølerfigur nr. 17, som nu er i min varetægt.

Kølerfiguren forestiller et hjul, hvor den runde emaljedel er prydet af FDM’s trekløver, som symboliserer de tre landsdele Jylland, Fyn og Sjælland. Fabeldyret på toppen er den frygtede Basilisk, som var en skrækkeligt giftig skabning. Rørte man den, faldt man død om, og Baliskens ånde slog alle buske i nærheden ihjel. Alene dens blik var dræbende. Med denne fyr som allieret sikrede FDM sig mod alt, der lagde forhindringer i vejen for automobilismen.

FDM kølerfiguren blev lavet i 3 størrelser, så alle medlemmer kunne købe en, der passede til præcis deres bilstørrelse. Denne her er 14 cm, som er den mellemste størrelse. Litteraturen er lidt splittet hvad angår materialerne, som er anvendt til figuren, så det vil jeg undlade at lægge mig fast på. Jeg ved heller ikke, om de to beslag med bolte hører til kølerfiguren, men de lå sammen med, så dem medsender jeg.

Figuren står med fuld patina, da jeg ikke ved, om det er en synd at rense den. Emaljedelen har et par afslag, derfor har jeg fotograferet begge sider af produktet.

 

NYHED